[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Introduktion til pædagogisk
teori & praksis. 2. udgave. 5. oplag. Af Erik Hygum & Søren
Gytz Olesen. 169 sider, 15 x 22 cm. Ill: 8 fotos, 9 figurer. Pris kr 160,00.
Optryk af revideret og udvidet
udgave fra 1999.
En grundbog til pædagogik,
der giver en introduktion til nogle af de pædagogiske 'klassikere'
og en oversigt over væsentlige aktuelle problemstillinger.
Bogen tegner et billede
af børn og unge i det senmoderne samfund og fokuserer på
kompetencer og relationer samt nye forståelser af det pædagogiske
arbejdsfelt. Den præsenterer nogle væsentlige pædagogiske
temaer og problemstillinger med det formål at indkredse, på
hvilken måde barndommen for nutidens børn vil adskille sig
fra deres forældres eller bedsteforældres, og disse ændringers
konsekvenser for det pædagogiske arbejde.
Bogens første
del fokuserer på børns og unges forudsætninger og livsbetingelser
før og nu. Kapitlerne heri redegør for forskellige historiske
opfattelser af børn, og belyser sammenhængen mellem samfundsudvikling
og ungdomsliv. Endvidere diskuteres 'det moderne barn' med vægt
på de kompetencer, som barnet besidder. Et følgende kapitel
fokuserer på leg og belyser hvordan forskellige syn på børn
resulterer i forskellige former for pædagogisk praksis. Så
beskrives strategier for observationer og iagttagelser, der er en konsekvens
af et børnesyn, der opfatter barnet som kompetent. Sidste kapitel
i denne del beskriver daginstitutionernes ændrede funktion og rolle
på baggrund af forskydninger i samfunds- og familiestrukturen.
Bogens anden del centrerer
sig om den bevidste og ubevidste pædagogiske praksis. Kapitlerne
heri introducerer forskellige begreber, som pædagogikken traditionelt
har bygget på. Desuden uddybes de skjulte sider af den pædagogiske
hverdag, samt angives forskellige metoder til kvalificering af den pædagogiske
praksis. Sidste kapitel tegner et omrids af problemstillinger knyttet
til det socialpædagogiske arbejde.
Henvender sig til studerende
på pædagoguddannelsens første år samt til studerende
på andre uddannelser inden for det pædagogiske arbejde.
Erik Hygum, cand.mag.,
og Søren Gytz Olesen, cand.pæd.pæd., er seminarielærere.
UDDRAG AF INDHOLD: Om forskellige
historiske opfattelser af børn og børneopdragelse. Om ungdom
og kultur. Det moderne barn. Om leg og børnekultur. Observation
og iagttagelse. Samfundet, familien og institutionen.
Pædagogiske strategier.
Den ubevidste praksis og den reflekterende pædagog. Kvalificering
af hverdagens pædagogiske praksis. Socialpædagogik. Afslutning.
Stikordsregister.
UDGIVER:
Forlaget PUC, Pædagogisk
UdviklingsCenter
Viborg-Seminariet
Reberbanen 13, 8800
Viborg
Tlf: 87 26 26 00, fax:
87 26 26 88
E-post: viborgsem@viborgsem.dk
Internet: www.viborg-seminariet.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|