[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Computerpæd@gogik. Af Trine Lund Lauridsen & Søren Nørgaard. 121 sider, 14,5 x 23 cm. Ill: 2 fotos. Pris kr 168,00.

Om computere som pædagogisk redskab i daginstitutioner.
Der findes adskillige myter om børn og computere. Mange pædagoger er imod denne aktivitet, mens endnu flere næppe har set perspektiverne i det pædagogiske arbejde med computere. Frygten for at børnene blot ville sidde foran maskinerne, har hidtil fået mange pædagoger i daginstitutionerne til at vælge computerne fra.
Trine Lauridsen og Søren Nørgaard fra Frederiks Fritidsklub ved Viborg har gennemført et systematisk pædagogisk projekt for at undersøge myterne og finde vej til i praksis at anvende computerne som pædagogisk værktøj. "Vi valgte at sætte fokus på børn og deres computerbrug for at finde ud af, hvilke muligheder og begrænsninger dette nye medie tager med sig ind i daginstitutionerne. ... Bogen beskriver, hvad vi har observeret gennem vores projekt. Den fortæller om de praksiserfaringer, vi har gjort, og den beskriver de mange pædagogiske overvejelser, som vi var nødt til at gøre os. Der er bud på, hvad andre institutioner kan gøre for at komme i gang med at bruge computeren sammen med børnene, eller hvad man kan gøre for at bruge computeren til andet end spil"(fra Forord).
Forfatterne har bl.a. undersøgt: hvad børnene bruger computeren til, hvilke kompetencer børnene udvikler ved computeren, om computeren er en social aktivitet, om piger og drenge anvender computeren forskelligt, hvad pædagogens rolle er i computerrummet. Forfatterne anbefaler, at institutionen finder ud af formålet med at have computere til børnene. Det er vigtigt at have en pædagogisk målsætning og metode. Man kan gøre computerpædagogik til et pædagogisk projekt. Computeren kan således blive en kreativ aktivitet, som indgår sammen med institutionens andre aktiviteter.
Første del handler om hvad for en kultur, der opstår omkring computeren, og hvor stor en betydning det sociale har for computeraktiviteten. Anden del handler om de projekter, der blev gennemført under projektet, og indeholder mange bud på, hvordan computeren kan bruges som kreativt redskab i institutionen. Bogens tredje del indeholder konklusion og opsamling. "Vi kommer ind på, hvordan pædagoger og institution har udviklet sig og hvordan vi vil arbejde videre med computere i frmtiden. Der beskrives også kort, hvordan forældrne har modtaget udviklingsprojektet, og børnene kommer med bud på, hvad de tror fremtiden vil bringe, når man tænker på computere."

UDDRAG AF INDHOLD: 1. DEL: COMPUTERKULTUREN. Computeren og det sociale liv. Når der er en computerpædagog. Hvilke kompetencer tilegner børn sig ved computeren? Spiltyper. 2. DEL: DE PÆDAGOGISKE PROJEKTER. Børn som læremestre. Hvad kan computere bruges til i fritidsinstitutioner? Hvilke kompetencer tilegner børn sig, når de selv producerer? 3. DEL: PÆDAGOGER OG INSTITUTION UNDER UDVIKLING. Computerens fremtid i vores institution. Kompetencer i forhold til vores generelle målsætning. Computeren og forældrene. Afrunding.
Sådan kan du gøre. Hvad skal jeg købe? Computerdebatten - for og imod.
Litteratur. Links.

UDGIVER:
Forlaget Børn & Unge
Blågårds Plads 4, 2200 København N
Tlf: 35 37 04 44, fax: 35 37 04 66
E-post: pc@paedagogiskcentrum.dk
Internet: www.paedagogiskcentrum.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk