[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

En hule i sneen - en vestlig kvindes søgen efter oplysning. Af Vicki Mackenzie. 261 sider, 14 x 21,5 cm. Ill: 18 fotos (10 i farver), 2 kort. Pris kr 275,00.
(Serie: Klims Lotusbøger)

Oversat af Gerd Have. Original: Cave in the Snow (Bloomsbury Publishing, 1998).

Da den engelske forfatter og journalist Vicki Mackenzie mødte den tibetanske nonne Tenzin Palmo første gang i Toscana, var Palmo på rejse verden rundt for at skaffe penge til et nonnekloster, hun ville grundlægge i Indien. Mackenzie besluttede at følge Tenzin Palmo videre på hendes rejser og skrive en bog om denne kvindes liv.
Tenzin Palmo hed oprindelig Diane Perry og voksede op i London i 1950'erne. Hun følte aldrig, at hun hørte hjemme dér, og drog som tyveårig til Indien for at finde sit rette ståsted. Det fandt hun i et tibetansk kloster i Nordindien, hvor hun som den første vestlige kvinde blev indviet til nonne som 23-årig. Ti år senere trak hun sig tilbage fra verden i en lille hule, der lå i 4400 meters højde i Himalayas bjerge, og hun kom først ud igen efter tolv år - som 45-årig. Bogen rummer den tankevækkende historie om Tenzin Palmos liv, og en dramatisk beretning fra årene i hulen.
I årenes løb har nonnen Tenzin Palmo fået status af legende. Hun er et ikon. En kvinde, der overlevede helt alene i en hule igennem tolv år og hengav sig til dyb meditation uden at bryde sammen eller give køb på sit mål. "Jeg ønskede mig ikke noget som helst andet sted hen, ønskede ikke at foretage mig noget som helst andet. En gang imellem stod jeg i min gårdsplads, mens jeg så ud over bjergene og tænkte: 'Hvis du kunne være et hvilket som helst sted i verden, hvor ville du så helst opholde dig?' Og der var intet andet sted. Det var dybt tilfredsstillende for mig at opholde mig i hulen. Alle betingelser for religionsudøvelse var til stede. Det var en enestående mulighed, og jeg var meget, meget taknemmelig"(fra 'Hulen').

UDDRAG AF INDHOLD: Mødet. Det forkerte sted. Åbenbaringen - vejen findes. Det første skridt. Guruen. Angsten for det kvindelige. Lahoul. Hulen. Stillet over for døden. Yogini. Kvinders vej. Hulen forlades. Visionen. Læreren. Udfordringer. Hvorfor en hule? Nu. Efterskrift.

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, Postboks 1090, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk