| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Manga mania. At tegne japanske
tegneserier. Af Christopher Hart. 144 sider, 22 x 28 cm. Ill: 573 tegninger
(164 i farver). Pris kr 248,00. [Udgivet 2002]
Oversat af Frank Eriksen.
Original: Manga Mania: How to Draw Japanese Comics (Watson-Guptill Publications,
2001).
Manga betyder tegneserie på
japansk og refererer til japanske tegneseriealbums. Som genre er manga
fantastisk populær i Japan og ikke overraskende er mangamanien på
vej til vesten. Mangas tegnestil er meget anderledes end den vestlige.
"Stilen er unik og har sit eget formsprog. De store strålende øjne.
De små fine næser. Det løse hår og de overdrevne
munde. Mange handler primært om venlige udgaver af almindelige mennesker,
mens vestlige tegneserier for det meste viser muskuløse mennesker,
action og vold"(fra Indledning).
Denne bog indeholder
en omfattende instruktion i at tegne manga. Den er skrevet til alle, som
elsker tegneserier. Og elsker at tegne.
Bogen fører skridt
for skridt gennem mangas specielle tegneteknik. Alle genrer indenfor manga
gennemgås. Lige fra grundlæggende mangafigurer over specielle
genrer som action, fantasy, mangababes og robotter. Og den dynamiske opbygning
af billeder beskrives nøje.
Bogens første
kapitler gennemgår detaljeret, hvordan man tegner elementer som
hoveder, øjne, hår, kroppe, ansigtsudtryk. Så følger
kapitler der beskriver fremstilling af figurer i bevægelse, dynamiske
positurer, mv. En række kapitler viser forskellige stilarter og
mangagenrer - og vejleder bl.a. i at tegne alfer, fantasy-helte, mutanter,
serieheltinder, robotter. Sidste del gennemgår det grundlæggende
i at tegne seriestriber og redegør bl.a. for præsentation
af en historie, specialeffekter, vinkler, brug af billedrammer, fugle-
og frøperpsektiv, sammensætning af billedrammer til striber.
Bogen afsluttes med
gode råd til kommende mangategnere, bl.a. lister over japanske ord
og vendinger. Og et interview med en fagredaktør af det amerikanske
mangatidsskrift Animerica.
UDDRAG AF INDHOLD: Grundlæggende
manga. Action positurer. Mangas hårde drenge. Manga genrer. Mangas
fantasy verdener. Lækre mangababes. Frygtindgydende robotter og
andre cool ting. Opbyg dynamiske billeder. Almindelige japanske udtryk.
Nå, så du vil være serietegner? Manga set indefra. Register.
UDGIVER:
Billesø &
Baltzer
Kirke Værløsevej
26 A, 3500 Værløse
Tlf: 44 47 02 33, fax:
44 47 02 77
E-post: billesoe@forlagene.dk
Internet: www.billesoe.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|