| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Nabo til Nobel. Historien
om tretten danske Nobelpriser. Redigeret af Henry Nielsen og Keld Nielsen.
570 sider, 17,5 x 26 cm. Ill: 48 fotos, 6 tegninger og figurer, 3 kort.
Pris kr 398,00 (ib.).
Tretten danskere har modtaget
den prestigefyldte Nobelpris - et højt antal i forhold til landets
størrelse. Denne bog fortæller om prismodtagerne - om deres
liv, deres arbejde, og om deres vej til prisen.
Én fredspris, én kemipris, tre litteraturpriser, tre fysikpriser
og fem medicinpriser er det blevet til, men ofte kender vi ikke længere
prismodtagerne, endsige ved hvad de fik deres priser for. Og det gælder
for alle 13 "at der ikke er skrevet noget om dem, som specifikt ser på
deres forhold til den berømte pris og omstændighederne omkring
tildelingen. Hvilken indsats fik de prisen for? Hvem foreslog dem til
prisen, og hvilke argumenter blev der givet for, at netop de skulle have
den? Hvorledes opfattede modtageren selv prisen, og hvordan reagerede
omverdenen? Hvilken betydning fik prisen for hans eget arbejde og for
hans arbejdsfelt?"(fra Introduktion). I bogen belyses disse spørgsmål
i den bredest mulige sammenhæng og der tegnes et detaljeret billede
af, hvad der førte til priserne. Hver prismodtager følges
gennem opvækst, uddannelse, karriere og det taktiske spil, der gik
forud for pristildelingen.
For første gang udnyttes i dansk sammenhæng, at historikerne
nu har adgang til Nobelarkiverne. "Ved at gå i arkiverne kan man
komme indenfor; men på historikerens vilkår. I denne bog forsøger
vi at udnytte denne mulighed ved at krydse frem og tilbage mellem indenfor
og udenfor. Området udenfor udgøres her af den danske Nobelpopulation,
som er studeret og beskrevet med vægt på de danske prisvindere.
Området indenfor udgøres først og fremmest af arbejdet
i de relevante Nobelkomiteer."
I bogen er priserne samlet i fire grupper efter prisernes art. Omtalen
af hver pristype starter med et indledende kapitel, som primært
omhandler den periode, hvor der var adgang til Nobelkilderne (1901-49).
I hver indledning gives først en oversigt over de skiftende kriterier,
som man kan se i praksis har været anvendt ved uddelingen af den
pågældende pris. Dernæst beskrives situationen i Danmark
inden for det prisrelevante felt ganske kort. Endelig gives i hver indledning
en oversigt over alle de danskere, som i forbindelse med den pågældende
pris har været i berøring med Nobelinstitutionen, dvs. alle
der selv er blevet indstillet til prisen eller har fungeret som indstillere.
Henry Nielsen, lic.scient., er lektor ved Institut for Videnskabshistorie,
Aarhus Universitet.
Keld Nielsen, lic.scient., er direktør for Elmuseet i Tange.
UDDRAG AF INDHOLD: Nobel:
Mennesket, testamentet og priserne. FRED. Fredsprisen - en oversigt. Frederik
Bajer: 'Pligten til at stifte Fred'. LITTERATUR. Litteraturprisen - en
oversigt. Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan: Et umage par. Johannes
V. Jensen. FYSIK OG KEMI. Fysik- og kemipriserne - en oversigt. Niels
Bohr. Aage Bohr og Ben Mottelson: Et kernekollektiv. Jens Christian Skou:
Forskning i periferien. FYSIOLOGI ELLER MEDICIN. Fysiologi eller medicinprisen
- en oversigt. Niels Ryberg Finsen: Til kamp mod mørke og sygdom.
August Krogh. Johannes Fibiger. Henrik Dam: En anonym prisvinder. Niels
Kaj Jerne.
Resumé og konklusioner. Appendikser. Noter og litteratur. Navneindeks.
Emneindeks.
FORFATTERE: Kurt Jacobsen,
Claus Jensen, Aage Jørgensen, Henry Nielsen, Keld Nielsen, Finn
Aaserud, Helge Kragh, Jesper Degn Nielsen, Thomas Vorup-Jensen, Arne Hessenbruch,
Flemming Petersen, Anita Kildebæk Nielsen, Eivind B. Thorling, Mads
Kleis Møller, Thomas Söderqvist.
UDGIVER:
Aarhus Universitetsforlag
Langelandsgade 177, 8200 Århus N
Tlf: 89 42 53 70, fax: 89 42 53 80
Internet: www.unipress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|