[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Politica 2002 nr 1. 128 sider, 15,5 x 21,5 cm. Ill: 7 figurer. Pris kr 100,00.

Tema: Den danske velfærdsstats muligheder og problemer.
Temadelen af dette nummer af tidsskriftet Politica indeholder 5 artikler, der beskæftiger sig med udfordringerne til den danske velfærdstat. Blandt emnerne for bidragene er 1) Hvilken effekt vil europæisk integration have på den danske velfærdsstat? 2) Er den internationale økonomi en trussel mod velfærdsstaten? 3) Kan den universelle og skattefinansierede danske velfærdsmodel, som den for eksempel kendes fra sundhedsvæsnet, blive ved med at klare befolkningens krav om stadigt bedre ydelser? Endelig beskæftiger nummeret sig med udfordringerne for den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv.
Jørgen Goul Andersen ser på 'det danske velfærdsmirakel' i 1990erne. Den danske velfærdsstat har i 1990erne gennemgået en temmelig mirakuløs udvikling, der rokker ved præmisser for både den danske velfærdsdebat og den komparative forskning. Trods betydelige velfærdsforbedringer, herunder stor stigning i det offentlige forbrug, har man i 1990erne oplevet et markant fald i det offentlige udgiftstryk, der nu er det laveste i mere end 20 år. Derfor forekommer det misvisende at tale om økonomisk pres på velfærdsstaten. Ud over økonomisk vækst er det mere offentlig udgiftsstyring, der fremstår som 'udfordring' for velfærdsstaten, end det er global konkurrence, demografisk pres eller andre eksogene ændringer.
Torben M. Andersen ser på internationaliseringen og velfærdssamfundet. International integration ændrer de økonomiske strukturer, hvilket har potentiel betydning for velfærdssamfundets indretning. De væsentligste implikationer udspringer af øget integration af produktmarkederne i Europa. Mulighederne for at finansiere universelle velfærdsordninger med generel beskatning påvirkes. Det økonomisk politiske problem er at tilpasse finansieringen samtidig med, at kravene til velfærdssamfundet ikke bliver mindre.
Peter Abrahamson og Anette Borchorst belyser det komplekse forhold mellem EU og den danske velfærdsstat. Den sociale dimension i det europæiske samarbejde er splittet mellem et pres mod harmonisering og pres for at fastholde national suverænitet. Negativ integration har været den foretrukne interventionsform. Drivkræfterne har især været Europakommissionen og især dens brug af bløde styringsinstrumenter og Domstolens tolkning af forordningerne vedrørende vandrende arbejdstageres sociale sikring. De foreløbige konsekvenser for den danske velfærdsstat har været begrænsede, men tydelige inden for områder som ligestilling, arbejdsmiljø, arbejdsmarked og sundhed. Forventningen er, at socialpolitikken vil blive mere påvirket fremover og udvikle sig mod den kontinentale velfærdsmodel.
Anders Lindbom fremlægger erfaringer med 'Den svenska välfärdsstaten under 1990-talet'. I huvudsak är den svenska välfärdsstaten sig lik fastän reformer har gjorts på marginalen. På två områden genomfördes strukturella reformer: ålderspensionerna och bostadpolitiken. Den svenska arbetsmarknadspolitiken förmådde inte hålla arbetslösheten nere under recessionen vid 1990-talets början, men de senaste åren har en kraftig sysselsättningsökning kommit till stånd. Arbetsmarknadspolitik är inget undermedel mot arbetslöshet – konjunktursvängningar har fortsatt betydelse – men det finns indikationer på att arbetsmarknadspolitik på marginalen kan ha en betydelse för att minska den strukturella arbetslösheten.
Christoffer Green-Pedersen giver en oversigt over den danske velfærdsstats udvikling gennem de seneste 20 år. På trods af økonomiske problemer og andre udfordringer har den danske velfærdsstat været præget af relativ stor stabilitet de seneste 20 år, og en række ydelser er faktisk blevet væsentligt forbedret. Som eksempler kan nævnes børnefamilieydelse, SU og en vækst i mange serviceområder efter 1993. Der har dog også fundet forandringer sted, hvoraf nogle har karakter af indskrænkninger. Det drejer sig blandt andet om stram styring af udgifterne til velfærdsservice i 1980erne samt indskrænkninger af arbejdsmarkedsrelaterede overførselsindkomster efter 1993 såsom arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og førtidspension. Endelig synes indførelsen af aktiv arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedspensioner at betyde ændringer i den danske velfærdsstats grundlæggende karakteristika.
Ud over disse temaartikler indeholder tidsskriftet to artikler: om begrebet deliberativt demokrati og Danmarks første nationale folkehøring, samt om meningsmålinger, valgkamp og valgresultater ved folketingsvalget i 2001.

UDDRAG AF INDHOLD: Velfærd uden skatter: Det danske velfærdsmirakel i 1990'erne (af Jørgen Goul Andersen). Internationalisering og velfærdssamfund (af Torben M. Andersen). EU - en udfordring for den danske velfærdsstat? (af Peter Abrahamson og Anette Borchorst). Den svenska välfärdsstaten under 1900-talet - vad kan Danmark lära av de svenska erfarenheterna? (af Anders Lindbom). Den danske velfærdsstat fra afgrundens rand til efterlønsreform - en oversigt (af Christoffer Green-Pedersen).
Deliberativt demokrati og den nationale folkehøring om euroen (af Vibeke Normann Andersen og Kasper Møller Hansen). Tripelvalget 2001: Valgvind, meningsmålinger og valgkamp (af Søren Risbjerg Thomsen).
Anmeldelser.

UDGIVER:
Tidsskriftet Politica
Institut for Statskundskab
Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 12 53, fax: 86 13 98 39
E-post: politica@ps.au.dk
Internet: www.ps.au.dk/politica

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk