[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Tapas - Grundbog. Af Angel
Carmona Zambrano, Inge Margrethe Clausen. 138 sider, 19 x 27 cm. Ill:
48 fotos (42 i farver), 34 farvetegninger, 4 kort. Pris kr 281,25
Et nyt begyndersystem originalt
udviklet til spanskundervisningen i Danmark. Systemet lægger vægt
på sprogets kommunikative aspekter uden at svigte udviklingen af
de studerendes bevidsthed om den sproglige korrekthed.
Den illustrerede grundbog indeholder varierede tekster. "Teksterne opbygger
gradvist et basalt ordforråd og giver samtidig et indblik i den
spansktalende verden. Der er tekster om historie, natur og kultur, og
der er spaniere og latinamerikanere, som fortæller om deres dagligdag."
Der er mange forslag til kreative aktiviteter, som for en dels vedkommende
er inspireret af den suggestopædiske metode.
Tapas er beregnet for begynderundervisningen i spansk for både unge
og voksne.
UDDRAG AF INDHOLD: Las Canarias.
La Rioja. Castilla-La Mancha. Las comidas. Chile, un país de América
del Sur. Andalucía. Navarra. Fórmulas de cortesía
y costumbres. El día de Sant Jordi. Los jóvenes españoles.
La América Latina. El País Vasco. México. Madrid.
Cristina Sánchez. El nuevo milenio. Spanske sange. Diskografi.
Ordliste / spansk-dansk.
TILHØRENDE MATERIALE:
Tapas - Spansk grammatik.
Af Angel Carmona Zambrano, Inge Margrethe Clausen. 80 sider, pris kr 137,50.
Denne lille selvstændige grammatik dækker hele det obligatoriske
niveau og kan også bruges i sammenhæng med andre systemer.
Den er udarbejdet specielt til spanskundervisningen i Danmark.
Bagest i bogen er der en omfattende oversigt over bøjninger af
de spanske verber samt et indeks, hvor man kan søge på grammatiske
betegnelser og på spanske og danske ord.
Den er beregnet for hele det obligatoriske niveau i de gymnasiale uddannelser
samt for fritidsundervisningen, så eleverne ikke skal arbejde med
flere grammatikker.
Tapas - Øvebog.
Af Angel Carmona Zambrano, Inge Margrethe Clausen. 96 sider, pris kr 81,25.
Øvebogen er et engangshæfte med en lang række grammatiske
og sproglige øvelser. Øvelserne kan være hjemmeopgaver,
der rettes i klassen eller af læreren. De kan også bruges
med differentieret undervisning. Ved hver opgave er den relevante paragraf
i grammatikken angivet. Øvelserne træner den nye grammatik
og det elementære ordforråd. Efter kapitel fem, ti, femten
og atten findes der en test, som kan fungere som opsamlingsopgave. Lytteøvelserne
er knyttet til bestemte kapitler i grundbogen. På hjemmesiden findes
facitliste til både strukturøvelser og lytteøvelser.
Tapas - Cd. Pris kr
543,75.
Cd'erne indeholder alle bogens spanske tekster og sange samt kreative
lytteøvelser. Teksterne er indtalt af indfødte skuespillere
og præsenterer autentisk spansk både fra Spanien og Latinamerika.
TAPAS omfatter også en hjemmeside: www.tapas.gyldendal.dk
UDGIVER:
Forlaget Kaleidoscope
Klareboderne 3, 1001 Kbh K
Tlf: 33 75 55 55, fax: 33 75 55 44
Internet: www.gyldendal-uddannelse.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|