[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Mundos. Af Bodil Hellstrøm Groth, Sverre Aass. 175 sider, 21 x 23,5 cm. Ill: 100 fotos (97 i farver), 27 tegninger (5 i farver), 3 kort. Pris kr 257,50.

På dansk ved Niels Leifer. Udgivelsen bygger på den norske Mundos 1 og afsnittet Lectures i Mundos 2 (Aschehoug, 1995).

Mundos er et undervisningssystem i spansk, beregnet til begynderundervisningen i ungdomsuddannelserne, voksenundervisning og selvstudium.
Mundos betyder 'verdener' eller 'miljøer', og titlen hentyder til, at den spansktalende verden består af en række forskellige 'verdener'. Tanken bag Mundos er, at indlæringen af sproget skal foregå så aktivt og varieret som muligt. Tekstbogen er rigt illustreret og indeholder et varieret udbud af tekster, fx dialoger, sange, digte, ordsprog og baggrundstekster om spanske og latinamerikanske forhold. Derudover findes i afsnittet Lecturas en række originale, spanske tekster, der er velegnede som overgangstekster. Sidst i bogen findes et fyldigt grammatikafsnit foruden spansk-danske og dansk-spanske ordlister. I bogen er indlagt en cd med indspilninger af tekstbogens første 25 kapitler, ligesom der også er knyttet en hjemmeside til systemet på www.mundos.gyldendal.dk, hvor man kan finde en række supplerende interaktive øvelser og opgaver.

UDDRAG AF INDHOLD: Los hijos de Conchi. Hablar idiomas. Clase de Geografía. América Latina. Comprar cosas. Hacer planes. Tiempo libre. En una terraza. El clima. Hablamos de comida. El trabajo. De compras. Regalos de Navidad. Las Américas por sus nombres. El piso nuevo. Dicho y hecho. Un día aburrido. Colombia. Excursión a Granada. Aquí se come estupendamente. Mundos hispánicos. Lecturas (poemas; leyendas y cuentos infantiles; cuentos y extractos literarios; artículo).
Grammatik. Udtale og accenter. Uregelmæssige verber. Spansk-dansk alfabetisk ordliste. Dansk-spansk alfabetisk ordliste. Bibliografía.

TILHØRENDE MATERIALE:

Mundos - Opgavebog. Af Bodil Hellstrøm Groth, Sverre Aass, Niels Leifer. 158 sider, pris kr 147,50.
Opgavebogen til Mundos knytter sig til tekstbogen og udgør en vigtig del af systemet; her får man træning i at bruge sproget og ikke bare i at forstå det. Opgavebogen lægger vægt på øvelser, der træner kommunikation og samtale. Desuden findes øvelser, der træner grammatiske strukturer, og oversættelsesopgave, der træner såvel ordforråd som grammatik. Til hvert kapitel findes en stikordsliste til teksten i tekstbogen, Vocabulario, og et grammatikafsnit, Minigramática, der kort introducerer de vigtigste grammatiske begreber til hvert kapitel. Endelig er de sange, som præsenteres i tekstbogen, gengivet i deres fulde længde sidst i opgavebogen.

Mundos - Lærerens bog. Af Bodil Hellstrøm Groth, Graciela Nielsen, Sverre Aass, Niels Leifer. 104 sider, pris kr 500,00.
Lærerens bog indeholder råd, gode ideer, pædagogiske tips, facit til de bundne opgaver i opgavebogen og forslag til prøver. Derudover findes tekster til de i alt 13 lytteøvelser, som er tilgængelige på:

Mundos - Lærerens cd'er (pris kr 611,25) med bogens tekster og sange indspillet i Madrid af spanske skuespillere m.fl.

UDGIVER:
Gyldendal Uddannelse
Klareboderne 3, 1001 Kbh K
Tlf: 33 75 55 60, fax: 33 75 57 22
Internet: www.gyldendal-uddannelse.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk