[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Jeg en gård mig bygge vil - der skal være have til. En kulturhistorisk-etnologisk undersøgelse af lange linjer og regionale kulturforskelle i gårdens landskab: Bygninger, haver og omgivelser ved danske landbrugsejendomme 1900-2000. Af Peter Dragsbo & Helle Ravn. 488 sider, 27 x 22,5 cm. Ill: 624 illustrationer (380 i farver). Pris kr 375,00 (ib.).

Bogen behandler udviklingen af de danske landbrugsejendomme gennem de sidste hundrede år - både generelt og belyst med talrige eksempler. Ikke mindst fremlægges en helt ny viden om mekanismerne bag den folkelige byggeskik og havekultur, om inspirationsveje og aktører, og om de tydelige egnsforskelle også i nyere og nyeste tid.
Bogen "repræsenterer på en gang en fornyelse og videreførelse af udforskningen af den danske bondegårds historie. Først og fremmest behandles gården her for første gang som en helhed af bolig og driftsbygninger, pryd- og nyttehaver, gårdsplads og bagarealer, læhegn og indkørsel - det miljø, som vi har kaldt gårdens landskab for at skelne det fra det generelle landbrugslandskab. Hovedvægten er lagt på det 20. århundrede, dvs. udviklingen fra andelstiden i 1880'erne til i dag. Da de hidtidige danske bondegårdsundersøgelser har koncentreret sig om 17-1800-tallet, udfylder undersøgelsen et stort hul i vor viden, især med hensyn til tiden efter 1940"(fra Forord).
Bogen er resultatet af et to-årigt projekt under forskningsrådenes satsningsområde 'Det agrare Landskab' - udført i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Arkitektskolen i Århus m.fl. Den er skrevet af to museumsfolk: Helle Ravn, Langelands Museum og Peter Dragsbo, Middelfart Museum.
I løbet af undersøgelsen har forfatterne besøgt over 60 gårde i tre egne: Viborgegnen, Vestfyn og Als - samt talt med en lang række have- og bygningsfolk.
Undersøgelsen udfylder et stort hul i vores viden om landbrugsbygninger og landbohaver i de sidste 100 år. For mens der efterhånden er skrevet en del om de gamle gårde, er der næsten ingen, der har skrevet om den nyere tid - hvor Jens Hansens gård fik skifertag og snoede havegange, fodersilo og udmugningsanlæg, eternitplader og stedsegrønne buske, SPF-stalde og stålpladehaller. Desuden fremlægger bogen også en viden om landmandsfamiliernes idealer om gård og have før og nu. Og den giver et kvalificeret grundlag "for at uddrage evt. bevaringsværdier og kulturmiljøinteresser i de sidste 100 års landbrugsbyggeri og landbohavekultur."
Bogen indledes med en oversigt over undersøgelsens forudsætninger i teorier og forskningshistorie samt en beskrivelse af undersøgelsens metoder og kilder.
Derefter følger bogens tre hoveddele. Første del beskæftiger sig med det generelle i form af oversigter over den historiske udvikling af gården i Danmark. Fremstillingen i er opdelt i kapitler om henholdsvis bygningerne, haverne og gårdens landskab, dvs. gårdsplads, indkørsel, hegn, omgivelser m.m.
Anden del behandler udviklingen i de tre undersøgelsesområder. Indledningsvis beskrives kulturlandskabets og bebyggelsens historie; derefter fremlægges udviklingshistorien for byggeskikken og havekulturen fra 1700-tallet til i dag. Som afslutning på de regionale kapitler er udvalgt nogle eksempler i form af enkelte gårde, landsbyer og andre temaer.
I bogens sidste del ses gårdens landskab fra en række etnologiske synsvinkler: Landbohaven som havekultur eller folkekunst, urbanisering eller landbokultur, byggeskik eller arkitektur, gårdens sprog og signaler, aktører og inspirationsveje, kontinuitet eller brud, og egnsforskelle før og nu.
Forfatterne konkluderer, at der i vore dage findes en folkelig havekultur og byggeskik på landet - lige så meget som i gamle dage. Og de håber, at bogen vil give en større forståelse for landbrugsejendommen som en central del af det danske landskab - både for dem, der bruger landskabet i arbejdstiden og i fritiden.
Bogen henvender sig både til dem, som arbejder fagligt med landbruget, dets haver og bygningers historie på museer, arkiver, universiteter, forskningsinstitutioner, styrelser osv. - og til alle med interesse i landbobygningerne og landbohavernes udvikling op til i dag.

UDDRAG AF INDHOLD: GÅRDENS LANDSKAB OG FORSKNINGEN. Definitioner og teorier. Bondegårdsundersøgelser før og nu. Havekulturens forskningshistorik. GÅRDENS LANDSKAB I DANMARK 1800-2000. Landbrugsbygningernes historie. Landbohavens historie. Historien om det 'udenoms'. TRE EGNE - TRE EKSEMPLER. Viborgegnen (landskab og bebyggelse; byggeskikken på Viborgegnen, Viborgegnen - en egn med en nyere havekultur; eksempler fra Viborgegnen). Vestfyn (landskab og bebyggelse; fynsk byggeskik før og nu; de vestfynske haver; eksempler fra Vestfyn). Als (landskab og bebyggelse; alsisk byggeskik før og nu; alsiske haver før og nu; eksempler fra Als). Husmandsbrugene. SYNSPUNKTER PÅ GÅRDENS LANDSKAB. Landbohavens havekultur. Landbohaven som udtryk for folkekunst. Urbanisering eller landbokultur? Begrebet byggeskik. Gårdens sprog. Aktører og inspirationsveje. Kontinuitet og brud. Egnsforskelle.
Konklusioner. Litteraturliste. Liste over besøgte gårde. Planteliste. Noter.

UDGIVER:
Landbohistorisk Selskab
c/o Dansk Landbrugsmuseum
Gammel Estrup
Randersvej 4, 8963 Auning
Tlf: 86 48 34 44, fax: 86 48 41 82
E-post: bj@gl-estrup.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk