[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Autismebladet 2001 nr 4. 35
sider, 21 x 29,7 cm. Ill: 7 fotos, 1 tegning. Pris kr 32,00.
Tema: Diagnoser og identitet.
I dette nummer bringes tre artikler om diagnosen Asperger syndrom. Artiklerne
belyser denne vanskelige problematik og supplerer hinanden, idet de første
artikler beskriver en række konkrete problemstillinger og overvejelser
vedrørende dét at leve med Asperger syndrom. Artiklen af
Grey, Attwood og Holiday-Willey lægger op til et tankeeksperiment:
forfatterne søger at beskrive verden, sådan som denne kunne
tage sig ud, hvis man i stedet for at betragte Asperger syndrom som en
psykiatrisk lidelse betragtede mennesker med Asperger syndrom som et vigtigt
led i den mangfoldighed, hvoraf vort samfund er sammensat. Artiklen er
ikke primært et opgør med diagnostikken, men derimod med
den manglende accept af de mange væsentlige kvaliteter, som mennesker
med Asperger syndrom tilfører vores samfund.
Tidsskriftet indeholder herudover artikler om bl.a. forskellen mellem
TEACCH og adfærdsteori, om symboler og kommunikation, samt en præsentation
af LUMA - landsforeningen der arbejder for udviklingshæmmede med
autisme.
UDDRAG AF INDHOLD: At leve
med diagnosen (af Dorthe Hölck). At leve med Asperger syndrom (af
Camilla Wincent Pedersen). Opdagelsen af 'Aspie' - kriterier ved Attwood
og Gray (af Carol Gray, Tony Attwood og Liana Holiday-Willey). TEACCH
og adfærdsterapi. Rutine eller information - symboler i kommunikationen
(af Poul Malling). Nye bøger. Adresseliste.
UDGIVER:
Videnscenter for Autisme
Skodsborgvej 1, 3. 2830 Virum
Tlf: 45 85 12 13, fax: 45 85 93 13
E-post: videnscenter-for@autisme.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|