[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Thomas Bang - Syv forsøg på at skabe en passende udsigt. Af Anne Ring Petersen, Thomas Bang, Ove Mogensen. 92 sider, 16,5 x 24 cm. Ill: 22 farvefotos. Pris kr 95,00. [Udgivet 2002]

Om Thomas Bangs installationsgruppe 'Syv forsøg på at skabe en passende udsigt'.
I 1999 kontaktede Sønderjyllands Kunstmuseum billedkunstneren Thomas Bang med henblik på at arrangere en udstilling på museet. Flere drøftelser gennem 2000 resulterede i at Thomas Bang planlagde en serie nye installationsværker til museet.
Installationsgruppen 'Syv forsøg på at skabe en passende udsigt' er en værkcyklus, der som titlen angiver ikke ønsker at fremstå som kunstnerens definitive og afklarede skabelse af syv udsigter. Tværtimod er der tale om at skabe forsøgpassende udsigter. Værkerne fremstår som installationer, der ikke nøjes med at involvere det fysisk konkrete rum. "Brugen af gardiner som gennemgående element i værkerne etablerer flere forskellige oplevelsesrum. Det helt eller delvist beskyttede rum foran gardinerne, rummet mellem gardinerne og de murede vægge, samt det fiktive rum bag murene udenfor synsfeltet. I disse rum har Thomas Bang skabt syv aktionsfelter for forsøg på at relatere virkeligheder indenfor, imellem og udenfor passende til hinanden. ... Værkernes minutiøse forarbejdning, deres udsøgte materialevalg og deres indbyrdes komplementerende samspil præciserer og konkretiserer disse aktionsfelter"(fra Forord af Ove Mogensen, museumsleder).
Bogens sidste halvdel indeholder en billeddel med farvefotos af installationsgruppen. Derudover har bogen to indledende kapitler: et kapitel om installationskunst og med udførlig omtale af Bangs installationsgruppe af Anne Ring Petersen, samt et kapitel med Thomas Bangs egne overvejelser vedrørende installationsgruppen. Bogen afsluttes med data vedrørende kunstneren samt en bibliografi.

UDDRAG AF INDHOLD: Scenarier - om Thomas Bangs installationsgruppe 'Syv forsøg på at skabe en passende udsigt' (af Anne Ring Petersen). Overvejelser vedrørende installationsgruppen 'Syv forsøg på at skabe en passende udsigt' (af Thomas Bang). Illustrationsdel - Syv forsøg på at skabe en passende udsigt. Thomas Bang (biografi; separatudstillinger; gruppeudstillinger; legater og udmærkelser; værker i det offentlige rum). Bibliografi.

UDGIVER:
Sønderjyllands Kunstmuseum
Kongevej 51, 6270 Tønder
Tlf: 74 72 26 57, fax: 74 72 08 50
E-post: Museerne_Toender@sja.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk