[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Eksperter i medierne. Dagspressens brug af forskere 1961-2001. Af Erik Albæk, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby. 69 sider, 15 x 22 cm. Ill: 2 figurer. Pris kr 85,00. [Udgivet 2002]

Forskere er traditionelt blevet beskyldt for at sidde i elfenbenstårne og fornemt holde sig på afstand af døgnets politik. Denne nye publikation fra Magtudredningen viser, at det ikke er tilfældet længere. Alle slags forskere - men specielt de samfundsvidenskabelige - optræder i dag i store mængder i medierne. Antallet af forskere, der optræder i dagspressen, er steget betydeligt gennem de sidste 40 år. Samtidig er der sket en ændring i, hvad det er for forskere, der optræder i medierne, og hvad det er, de udtaler sig om. I begyndelsen af 1960erne blev forskerne kun inddraget i ganske særlige tilfælde, når deres ekspertise var relevant, og det drejede sig da mest om de naturvidenskabelige og tekniske fag. I dag inddrages forskerne i forbindelse med stort set alle emner, og det drejer sig i meget betydeligt omfang om de samfundsvidenskabelige forskere.
I udgivelsen er der for første gang foretaget en systematisk undersøgelse af udviklingen i mediernes brug af eksperter. Undersøgelsen ser på dagspressens brug af forskere og viser at der er sket en ganske betydelig forøgelse af brugen af eksperter i de undersøgte dagblade. Endvidere vises hvilke forskere der udtaler sig: antallet af samfundsvidenskabelige forskere er steget eksplosivt. De samfundsvidenskabelige forskere hørte man ikke meget til i 1961, mens de dominerer billedet i 2001. Endelig viser undersøgelsen, hvad forskerne udtaler sig om. Fra 1981 er der sket en forskydning væk fra forskningsformidling over mod, at forskerne kommenterer på viden skabt uden for forskningsverdenen, på politiske og administrative beslutninger eller på andre begivenheder.
Undersøgelsen peger på tre mulige forklaringer. For det første er samfundet i dag generelt mere afhængig af ekspertviden end tidligere. For det andet har nyhedsjournalistikken ændret sig gennem de seneste 40 år. Tidligere var journalistik meget refererende, hvilket i højere grad var til gavn for afsenderne af et politisk budskab end for dem, der skulle modtage og fordøje det. Det er derfor blevet tilstræbt både indholds- og formmæssigt at gøre nyhedsformidlingen mere nærværende og relevant for modtagerne. Det sker blandt andet ved at bygge en historie op med flere og andre aktører end tidligere. Imidlertid kan journalisten ikke selv bedømme de udsagn, som hans histories aktører fremsætter, uden dermed at det kompromitterer hans objektivitet. Derfor inddrager han ofte eksperten som objektiv dommer i nyhedshistorien. For det tredje har forskernes vilkår ændret sig. Der stilles i dag større krav til såvel enkeltforskeres som forskningsinstitutioners synlighed end tidligere.
Et afsluttende kapitel belyser udviklingens konsekvenser. Undersøgelsen viser, at forskerne i dag accepterer som en del af deres arbejde at fodre journalisterne med kommentarer og meninger. Forskerne blander sig i allehånde politiske konflikter, og de gør det langt ud over deres snævre faglige kompetence. Politiske, sociale og økonomiske spørgsmål kan kvalificeres gennem videnskabelig belysning. Forskeren kan bidrage til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i en kompliceret medievirkelighed. Men udviklingen kan samtidig tænkes at have negative konsekvenser. Et første problem opstår, hvis den hyppige brug af eksperter i medierne får det til at se ud, som om politiske spørgsmål kan afgøres på et videnskabeligt grundlag. Det er ødelæggende for den politiske debat, hvis forskerne bruges til at ekspertliggøre politiske spørgsmål, dvs. til at skabe det indtryk, at værdi- og interessekonflikter kan afgøres på grundlag af særlig faglig indsigt. Et hermed beslægtet problem opstår, når den udstrakte brug af eksperter kommer til at betyde, at den offentlige debat føres i et mandarinsprog, som kun deles af nogle få indviede, nemlig beslutningstagere, medierne, forskerne og de øvrige professionelle brugere af medierne. Den udstrakte brug af forskere, når pressen behandler brede emner, som i princippet kan interessere hele befolkningen kan fremme den opfattelse, at disse emner er sager for de få, og at den brede befolkning ikke har tilstrækkelig indsigt i sådanne emner til at deltage tilstrækkelig kvalificeret i debatten herom. Det er en ikke helt ligegyldig udvikling i et demokratisk perspektiv. Der er derfor brug for en debat om relationerne mellem forskere og medier.
Erik Albæk er professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.
Peter Munk Christiansen er professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.
Lise Togeby er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

UDDRAG AF INDHOLD: Eksperternes indtog i nyhedsdækningen. Om undersøgelsens design. Den overordnede udvikling. Hvem er forskerne? Hvad bruges forskerne til? Elfenbenstårnet er væltet. Litteratur.

UDGIVER:
Magtudredningen
c/o Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 89 42 13 02
E-post: Magtudredningen@ps.au.dk
Internet: www.ps.au.dk/magtudredningen

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk