[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Den værste straf? - hoveri i praksis. Af Jens B. Skriver. 303 sider, 15,5 x 23 cm. Ill: 35 fotos, 3 tegninger, 4 kort. Pris kr 248,00. [Udgivet 2002]

Om hoveri - bøndernes drift af hovedgårdsmarkerne indtil midten af 1800-tallet. Hoveriet indgik som en del af et landbosamfund, der hvilede på andre principper, end dem vi kender fra det 20. århundrede. Ordet hoveri er beslægtet med det tyske ord 'der Hof', der både kan betyde gård og hof. Hoveri kom derfor nærmest til at betegne arbejde (til hove) på den fornemme gård (herregården). Som sådan er det kendt siden middelalderen, men det blev væsentligt udvidet især i forbindelse med godsomlægningerne i slutningen af 1500-tallet.
I bogen giver forfatteren en dybtgående behandling af hoverispørgsmålet fra ca. 1700 til midten af det 19. århundrede, hvor hoveriet endelig blev afløst. Han ridser lovgivningens rammer op fra 1770, da man forsøgte at begrænse hoveriet. Og ikke mindst forsøger han at belyse, hvordan hoveriet reelt blev udført på fem udvalgte østjyske godser. Fremstillingen giver en gennemgang af hoveriets omfang og arbejdets organisering ved Vilhelmsborg, Moesgård, Østergård, Marselisborg og Constantinsborg, alle i Ning herred, Århus amt. Her giver godsernes kildemateriale og især retsprotokollerne mulighed for at sige, hvor konflikterne i det bønderne påtvungne arbejde var, hvordan det organiseredes, og hvorvidt det var den værste straf. Kort sagt hvordan hoveriet fungerede i praksis, og hvad det betød for de involverede parter.
I bogen diskuteres forholdet mellem hoveriets og landgildens betydning. Endvidere diskuteres, hvorvidt hoveriet førte til en forarmelse af bønderne. "Her skal det undersøges, om hoveriet var så fornedrende og økonomisk ruinerende, som det hidtil er blevet opfattet. Samtidig skal fokuseres på, at hoveriet langtfra blev afskaffet i forbindelse med landboreformerne. Der blev stadig ydet hoveri til langt op i det 19. århundrede adskillige steder. ... Det centrale i nærværende fremstilling er at vise, at hoveribyrden ikke blev fordoblet mellem o. 1770 og begyndelsen af 1790'erne. Det var der heller ingen særlig grund til, da hoveriet ikke udgjorde nær så stor andel af afgifterne til godserne som hidtil antaget. Det sætter i en hel anden grad fokus på landbrugets underklasse, der var nødvendige for gårdmændenes produktionsoverskud og landgilde. Det var meget svært at få hoveriet gjort effektivt, da hverken gårdmænd eller husmænd havde nogen motivation herfor. På den anden side set var hoveriafløsning langt fra let og ligetil. Selv om hoveriafløsningssummerne var betydelige, var det meget svært for godsejerne at omorganisere arbejdskraften og lægge driften om. Fæsteafviklingen må ses i sammenhæng med omlægningerne af godsdriften."
I bogen er gjort et forsøg på at rokke ved nogle af de kæreste dogmer inden for det 18. og 19. århundredes landbrugshistorie. "Dokumentationen af, at landgilden var af langt større betydning for godsøkonomien end hidtil antaget viser f.eks. indirekte, at gårdmandsbruget har stået særdeles stærkt i landbosamfundet. I og med at det kunne levere en så stor ydelse, må produktionen og arbejdet her og dermed beskæftigelsen have været af langt større betydning i forhold til den på godserne end hidtil antaget. ... Løsningen af arbejdsproblemerne i begyndelsen af det 19. årh. har langt fra været så enkel og fulgt en så entydig model, som man har gået ud fra"(fra Sammenfatning og konklusion).
Bogen er forfatterens ph.d.afhandling.

UDDRAG AF INDHOLD: Det danske landbosamfund i det 18. årh. Problemstilling og kildematerialet. De udvalgte godser. Hoveri, landgilde og ydeevne i det 18. årh. Forsøg på at bestemme eller afløse hoveriet indtil 1772. Officielle forsøg på at bestemme hoveriet - hoveriet atter ubestemt 1770-91. Hoveriet bestemmes - forsøg på hoveriafløsning 1791-99. Det bestemte hoveri i praksis 1799-1829. Den endelige afvikling af hoveriet. Sammenfatning og konklusion. Fr. Danneskiold-Samsøes beskrivelse af hoveriet ved Marselisborg 1768. Kilder og litteratur.

UDGIVERE:

Moesgård Museum
Museumsbutikken
Moesgård, 8270 Højbjerg
Tlf: 89 42 45 44, fax: 86 27 23 78
E-post: moesgaard@moes.hum.aau.dk

Landbohistorisk Selskab
c/o Dansk Landbrugsmuseum
Gammel Estrup
Randersvej 4, 8963 Auning
Tlf: 86 48 34 44, fax: 86 48 41 82
E-post: bj@gl-estrup.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk