[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Smådyr på træk. Af Morten D.D. Hansen. 35 sider, 17 x 24 cm. Ill: 45 farvefotos, 2 farvetegninger, 2 kort, 2 figurer. Pris kr 58,00. [Udgivet 2002]
(Natur og Museum 2002 nr 2)

Om vandringer og trækmønstre hos insekter og edderkopper.
Alle smådyr vandrer eller kan vandre. De har hver deres helt unikke vandringsmønster, som kan involvere vandringer til lands, til vands eller i luften. Der er stor variation i insekters og edderkoppers trækmønstre. "Om efteråret flyver monarksommerfuglen målrettet 4000 km mod sydvest. Om foråret flyver svirrefluerne måske 1000 km mod nord, mens edderkopper blot spinder tråde ud i vinden og lader sig bære vidt omkring. Fællesnævneren for de mange trækmønstre er, at trækket er en specialiseret adfærd, som er udviklet til at bringe et dyr fra et område til et andet. Trækmønstret er tilpasset den enkelte arts livsforhold og er resultatet af, at trækkende individer gennem generationer har overlevet bedre og har fået mere afkom, som har arvet evnen til at trække, end ikke-trækkende individer."
I udgivelsen fortælles, hvorfor så små dyr begiver sig ud på lange rejser, og hvordan de klarer det. Der vises en række eksempler på trækadfærd og på de specialiseringer og tilpasninger, som trækadfærden afspejler.
Udgivelsen beskæftiger sig bl.a. med trækmønstre hos dagsommerfugle (monarksommerfugl, admiral, tidselsommerfugl), natsommerfugle, svirrefluer, bladlus, græshopper, guldsmede, biller. Og der ses på valg af trækstrategi (årstider, trækperiode) og orientering hos dyrene. Endvidere behandles energibehovet under træk, flyvemønstre, dyrs udbredelse og trækegenskaber, træk og gener, betydningen af trækadfærd i populationsbiologien, træk og klimaændringer, metoder til overvågning af trækbevægelser hos smådyr, mv.
Henvender sig til alle naturinteresserede. Til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser, gymnasier, hf, mv.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvad er træk? Trækmønstre (ud og hjem-træk; igen-træk; bort-træk; lykke-træk; ulykke-træk). Styringen af trækket (den rigtige årstid; orientering; navigation; afvigelser fra kursen; brændstof). Trækkets betydning. Dyrene ændrer sig. Træk og klimaændringer. Overvågning af træk. Hvor ser man på træk? Supplerende læsning.

UDGIVER:
Naturhistorisk Museum
Bygning 210, Universitetsparken, 8000 Århus C
Tlf: 86 12 97 77, fax: 86 13 08 82
E-post: nm@nathist.dk
Internet: www.naturhistoriskmuseum.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk