[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Sportens forførende skønhed. En antologi om sport og æstetik. Verner Møller og Jørgen Povlsen (red.). 159 sider, 17,5 x 25 cm. Ill: 12 fotos. Pris kr 175,00. [Udgivet 2002]
(Serie: Sport, Body and Health vol. 5)

Hvad retfærdiggør sportens forførende appel i en tid, hvor skandalerne regner ned over sportsverdenen? Artiklerne i denne bog undersøger og forklarer ud fra aktuelle eksempler sportens nærmest magiske tiltrækningskraft på tværs af alle kulturelle, geografiske og kønsbestemte skel.
"Baggrunden for denne antologi er et ønske om at komme nærmere en adækvat forståelse af sporten med henblik på at begribe dens problemkompleks, hvilket forekommer at være en nødvendig forudsætning for en ordentlig håndtering. Ideen har været at undersøge, hvorvidt det i den forbindelse vil være frugtbart at skifte fokus fra det gode til det skønne. Det vil sige, bidragyderne har fået i opdrag at analysere sporten som æstetisk fænomen. Som det vil fremgå undervejs, er det ikke nogen ny opfindelse at analysere sporten ud fra et æstetisk perspektiv, men de tidligere forsøg blev nærmest kvast under sportskritikkens kompromisløse kamp mod sportens idealistiske fortalere"(fra Introduktion).
Samlet former antologien sig som en diskussion af, hvorvidt det æstetiske perspektiv kan bidrage til forståelse af de ofte paradoksale problemstillinger, der aktuelt findes i sporten. Den er tilrettelagt, så de indbyrdes uenigheder træder frem så skarpt, at læseren fra kapitel til kapitel udfordres til at tage stilling.
Foruden at rette sig mod idrætsforskere, -ledere og -politikere, er antologien forsøgt gjort anvendelig til undervisningsbrug på diverse idrætsuddannelser.

UDDRAG AF INDHOLD: Vidunderligt beskidte eventyr (af Jørgen Leth). En falmet skønhed - om sport og svigtende legitimitet (af Niels Kayser Nielsen). Sportens forførende skønhed (af Verner Møller). Æstetik, fascination, spænding - parametre til vurdering af sporten (af David Favrholdt). Sportens begivenhedsæstetik (af Søren Damkjær). Sportens æstetik i tv-mediets iscenesættelse (af Kristian Raun Thomsen). Verdens genfortryllelse - æstetikken i Jørgen Leths cykelfilm (af Ask Vest Christiansen).

UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag (tidligere: Odense Universitetsforlag)
Campusvej 55, 5230 Odense M
Tlf: 66 15 79 99, fax: 66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk