[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Stanislavskij for begyndere. Af David Allen. 172 sider, 17 x 24 cm. Ill: 280 tegninger, 4 figurer. Pris kr 148,00. [Udgivet 2002]

Oversat af Ove Kirketerp. Original: Stanislavski - For Beginners (Writers and Readers Publishing, 1999).

I tegneserieform fortælles om Konstantin Stanislavskij og hans idéer og tanker om teaterkunsten. "Stanislavskij revolutionerede vores tanker om skuespillerens arbejde. Hans opdagelser er stadig grundlaget for skuespillertræningen i den vestlige verdens teater. Men hans tanker er ofte blevet mistolket og vigtige aspekter af hans arbejde er stadig meget lidt kendt"(fra indledende tekst). Gennem hele sit liv søgte Stanislavskij svar på nogle af skuespilkunstens fundamentale spørgsmål som: Findes der en særlig grammatik for skuespillerens arbejde? Hvilke trin skal man igennem for at skabe en karakter? Hvordan får man karakteren til at leve ved hver eneste opførelse?
Bogen beskriver Stanislavskij-'systemets' udvikling, og hvordan Stanislavskij hele tiden indarbejder nye erfaringer. 'Systemet' udsprang af hans eget arbejde som skuespiller og instruktør. Han så det aldrig som et stift regelsæt som skuespilleren skulle følge. I virkeligheden var hans idéer og metoder under konstant forandring og udvikling. "Mit system er resultatet af en livslang undersøgelse ... Jeg har prøvet at finde en arbejdsmetode til skuespillere, der gennem naturlige virkemidler gør det muligt for dem at skabe en karakter med et indre åndeligt liv, og at virkeliggøre dette på scenen i en smuk, kunstnerisk form. Grundlaget for denne metode var mine undersøgelser af skuespillerens natur."
Bogen giver en indføring i grundbegreberne i Stanislavskijs 'system' og en fascinerende beskrivelse af hans liv. Den afliver en del myter eller misopfattelser og får hans ideer til at leve på ny.

UDDRAG AF INDHOLD: Ungdomsårene. 'Selskabet for Kunst og Litteratur'. Moskva Kunstnerteater. De første overvejelser om 'systemet'. Stanislavskij og staten. 'Systemet' sejrer. Den sidste akt.

UDGIVER:
Forlaget DRAMA
Nygade 15, 6300 Gråsten
Tlf: 74 65 11 41, fax: 74 65 20 93
E-post: drama@drama.dk
Internet: www.drama.suite.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk