| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Her løb jeg om med
træsko på. Historien om H.C. Andersens eventyrlige barndom
i Odense. 2. redigerede udgave. Af Jens Th. Uldall. 71 sider, 22,5 x 21
cm. Ill: 33 fotos (19 i farver), 15 tegninger (7 i farver), 13 kort. Pris
kr 98,00 (ib.). [Udgivet 2002]
(Fynske Fortællinger)
Omarbejdet og revideret udgave
af: Historien om H.C. Andersens eventyrlige barndom i Odense - "Her løb
jeg om med Træsko paa" (1991).
Selvom H.C. Andersen allerede
som 14-årig forlod Odense til fordel for hovedstaden, satte barndomsbyen
sit præg på digterens forfatterskab.
I denne bog beskrives
eventyrdigterens barndomsoplevelser i Odense, som han har beskrevet dem
i 'Levnedsbogen', 'Mit eget Eventyr uden Digtning' og 'Mit Livs Eventyr'.
Desuden er anvendt andre kilder som fx breve, dagbogsoptegnelser og resultater
af den løbende H.C. Andersen-forskning. Formålet med bogen
er at belyse H.C. Andersens tilknytning til mennesker, miljøer
og begivenheder, som i særlig grad har præget hans barndomstid
og senere digtning.
Bogen kommer vidt omkring
i sin beskrivelse af H.C. Andersens barndom. Således berettes om
hans fødested, barndomshjemmet i Munkemøllestræde,
om de nære omgivelser i byen, en fodrejse til Bogense sammen med
moderen, om faderens død og den unge Hans Christians afrejse til
København.
I bogen er de talrige
kendte og ukendte lokaliteter i det gamle Odense, digteren har haft tilknytning
til som barn, beskrevet historisk og topografisk ved hjælp af tekst,
billeder og kortskitser. Kortskitserne giver interesserede mulighed for
at foretage en byhistorisk vandring i H.C. Andersens fodspor - lokaliteterne
er for de flestes vedkommende beliggende i Odenses bymidte. "Til støtte
for en individuel tilrettelæggelse af besøg på de enkelte
lokaliteter er der bagest i bogen indføjet et nutidskort med angivelse
af de steder, der endnu er helt eller delvist bevarede, samt markering
af de steder, der har måttet vige for byudviklingen. På kortet
er der tillige indtegnet et ruteforslag"(fra Forord).
Bogen henvender sig
til alle, der har en interesse i H.C. Andersen, Odenses lokalhistorie
mv. "Det er forfatterens håb, at bogen kan være til nytte
for alle, der ønsker at aflægge besøg på de
steder, hvor digteren har trådt sine barnesko, og især er
det et håb, at bogen må finde anvendelse i skolernes undervisning"(fra
Forord).
UDDRAG AF INDHOLD: Fødested.
Barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Barndommens gade. Munke
Mose og Hunderup Skov. Flakhaven. Albani Torv. Farmors hus i Pogestræde.
Gråbrødre Hospital. Odense Tugthus. Fattigskolen. Det gamle
skuespilhus. Den kloge kone fra Ejby. Fodrejsen til Bogense. På
fabrik. Skt. Knuds Kirke. Hjemmet uden for Munkemølle Port. Odense
Slot. Afrejsen til København. H.C. Andersens venne- og bekendtskabskreds
i Odense. H.C. Andersens slægt. Tidstavle. Fortegnelse over eventyr
og historier med relation til H.C. Andersens Barndom i Odense. Ordforklaring.
Litteraturhenvisninger.
UDGIVER:
Odense Bys Museer
EKSPEDITION:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|