[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Han Herred bogen 2003. Lokalhistorisk årbog for Øster og Vester Han Herred. 167 sider, 17,5 x 24,5 cm. Ill: 91 fotos, 5 tegninger, 3 kort. Pris kr 215,00 (ib.). [Udgivet 2002]

Indeholder en række artikler, der belyser områdets historie.
Bogen begynder med Ragnhild Rosschous beretning om oplevelser gennem en årrække på Badepension Grønnestrand.
Derefter en beretning af Jens-Martin Nielsen om Ølands ældste købmandsgård i Vesterby, dens tilblivelse og udvikling i årene 1930-80.
Lillian Larsen fortæller om en præst der havde evne og interesse for mere end det rent pastorale - Hans Michael Feld til Torslev og Haverslev - gennem breve vedrørende bl.a. støtte til hededyrkning.
Så følger Verner Bruhns beskrivelse af barndommens Gøttrup og Aggersund i trediverne.
Ingvard Jakobsen fortæller om to præster, Türch og Thomsen, fra Øsløs, "der for det første var to store personligheder, og for det andet gennem deres gøren og laden var lidt ud over det sædvanlige."
Fra det nordlige Hannæs beretter Kaj Sekkelund om et noget upåagtet kapitel af Vestkysthavnesagens historie - planerne om etablering af en åben øhavn på Sandnæshage ved Lild Strand.
Så følger en kirkebeskrivelse af Johan Svaneborg, der fortæller som sin sognekirke i Vust - opført omkring år 1200.
Bent Roligheds historie om Klim-stokken er et eksempel på, hvordan et tilfældigt markfund kan kaste lys over vikingetiden, hvor det gamle hedenskab kæmpede mod den nye tro, som kom med kristendommen.
Mads Kinch Clemmensen giver et rids over redningsvæsenets historie gennem 150 år i Danmark generelt og i Han Herred i særdeleshed.
Der afsluttes med en artikel om tegneren og maleren Poul Eje af Ejgil Bodilsen.
Sidst i bogen bringes et udvalg af lokalhistoriske billeder, en oversigt over årets begivenheder i Han Herred, beretninger fra de lokalhistoriske foreninger, adresseliste mv.

UDDRAG AF INDHOLD: Badepension Grønnestrand. Historien om en købmandsgård i Vesterby og hverdagsliv på Øland i 1940'erne og 1950'erne. En have- og landbrugskyndig præst i Torslev og Haverslev. Herfra min verden går. Türch og Thomsen - to farverige præster i Øsløs. Havneplaner ved Lild Strand i 1890'erne - et kapitel af Vestkysthavnesagens historie. Vust Kirke. Klim-stokken - et fund fra vikingetiden. Da redningsbåden gik ud - redningsvæsenet i Han Herred 150 år. Musikalsk skrædderfamilie fødte en alsidig kunstner.
Årets gang i Han Herred. Årets gang i de lokalhistoriske foreninger.

UDGIVERE:

Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred

NORDJYSKE Stiftstidende Midtfjord
Østergade 33, 9690 Fjerritslev
Tlf: 99 50 58 00, fax: 99 50 58 25
E-post: midtfjord.ann@nordjyske.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk