[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 2002. Bind 89. 128 sider, 16,5 x 24 cm. Ill: 61 fotos, 8 tegninger, 3 kort. Pris kr 100,00. [Udgivet 2002]

Indeholder 6 artikler om amtets historie.
Der indledes med en artikel om Valdbygaard Gods ved Slagelse, som består af Valdbygaard, Brorup, Langebjerggaard og Teglværksgaard. Der berettes om godsets historie siden middelalderen og om dets ejere (bl.a. Ludvig Holberg).
Følgende artikel er en biografisk artikel om Christopher D. Friedenreich, som var præst i Korsør fra 1711 til 1719 - en ret dramatisk periode i landets historie med den store nordiske krig og pest. I artiklen belyses familiens historie og Christophers opvækst, uddannelse og hans virke som præst i Korsør og Aalborg.
En artikel indeholder erindringer nedfældet af letmatros Carl Ferdinand Andersen (1872-1950), som var med om bord på Skælskør-skibet 'Hydra', der foretog en sejlads jorden rundt 1890-1892. Beretningen lægger særlig vægt på oplevelser i bl.a. Hongkong, Lima, Pisagua og New York, men fortæller også om trængsler og hårdt vejr til søs. Artiklen indledes med baggrundsoplysninger om Carl Ferdinand Andersen og om skibet 'Hydra'.
Dernæst en biografisk skildring af Niels Bransager - folketingsmand 1908-1910 og redaktør af 'Venstres Folkeblad' i Ringsted fra 1902 til sin død i 1915.
Så følger arbejdsmand Verner Jensens (født 1916) erindringer fra Ringsted-egnen. Han fortæller bl.a. om en opvækst på Benløse Teglværk, skolegang i Benløse, de første lærepladser i landbruget, tilværelsen som teglværksarbejder og kulsvier.
Sidste artikel handler om oprettelsen af Historisk Samfund for Sorø Amt i 1911.
Der afsluttes med oversigt over og omtale af litteratur om Sorø Amt.

UDDRAG AF INDHOLD: Valdbygaard Gods (af Helge Christiansen). Christopher D. Friedenreich, sognepræst i Korsør 1711-19 (af Hans G. Petersen). På jordomsejling med et Skælskør-skib i 1890'erne (af Carl Ferdinand Andersen). Niels Bransager - en biografisk skildring af folketingsmanden og redaktøren fra Alsted (af Helge Jensen). Et liv med barske, men gode opvækstår og arbejdsår fra 1920'erne til 1970'erne (af Verner Jensen). Er Historisk Samfund for Sorø Amt stiftet i 1911 el. 1912? (af Helge Torm). Beretning. Litteratur om Sorø Amt 2001.

UDGIVER:
Historisk Samfund for Sorø Amt
Broby Gamle Skole
Suserupvej 55, 4180 Sorø
Tlf: 57 64 83 62

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk