| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Gilder, lav og broderskaber
i middelalderens Danmark. Redigeret af Lars Bisgaard, Leif Søndergaard.
394 sider, 15 x 23 cm. Ill: 8 fotos, 4 tegninger, 1 kort. Pris kr 225,00.
[Udgivet 2002]
(Serie: University of
Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 247)
En antologi om gilder, lav
og broderskaber i middelalderens Danmark med ni artikler, som dækker
tiden fra ca. 1100 til 1550.
Gilder, lav og broderskaber
var populære organisationsformer i middelalderen. Disse organisationer
havde en essentiel funktion; de kunne regulere de økonomiske, faglige
og arbejdsmæssige vilkår - og de gav medlemmerne og deres
familie social sikring ved sygdom og død. De havde en religiøs
dimension, og de dannede rammen om et socialt og kulturelt fællesskab.
Trods disse fællesskabers
betydelige rolle i middelalderen har det vist sig svært at finde
en fast formel eller definition, som vil kunne afdække dem alle
med hensyn til form og funktion. Den ældre forskning byggede på
klare klassifikationer: der fandtes gilder for købmænd, lav
for håndværkere og broderskaber var tilknyttet kirken. Nærmere
undersøgelser af kildematerialet har vist, at denne opfattelse
var alt for forenklet.
I bogens ni bidrag diskuteres
forskelle og ligheder mellem gilder, lav og broderskaber i både
høj- og senmiddelalderen. Der gives nye bud på gildernes
religiøse og kulturelle rolle, på de bredt favnende rosenkransbroderskaber
i Odense og Slesvig, på knudsgilderne som korstogsbroderskaber,
på deres rolle i den tidlige bydannelse og på deres ændrede
opgaver i senmiddelalderen. Fra Roskilde behandles det oversete St. Lucii
gilde og generelt forholdet mellem bystyre og gilder. Endelig sættes
der fokus på gildernes rolle i reformationen.
Et tillæg indeholder
middelalderlige vedtægter, som er kommet frem siden Nyrops kildeudgave
'Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen' udkom 1895-1904. Tre
af disse er nyfundne og trykkes for første gang: regnskabsbogen
for Malmø Bagerlav, Haderslev smedes skrå og tillægsbestemmelser
for Odense Smedelav.
Bag de fleste af bogens
bidrag ligger foredrag fra et seminar på Syddansk Universitet, Odense,
som blev afholdt i anledning af middelalderåret 1999. Dertil kommer
artikler af den finske historiker Marko Lamberg og arkivar Thelma Jexlev.
UDDRAG AF INDHOLD: Gildernes
form og funksjon i middelalderens Skandinavia (af Christoph Anz). Kommune
og gilde i Slesvig i højmiddelalderen (af Christian Radtke). Knudsgilder
og korstog (af Kurt Villads Jensen). Social interaktion genom Knutsgillet
i Malmö under senmedeltiden och reformationstidevarvet (af Marko
Lamberg). Kulturelle aktiviteter i gilder og lav (af Leif Søndergaard).
Gilder og lav i middelalderens Roskilde: orgnisation og forhold til bystyre
og kirke (af Vivian Etting). Sankt Lucii gilde i Roskilde: et bidrag til
Roskildes sociale historie o. 1500 (af Thelma Jexlev). Fromhed og magt
i senmiddelalderen: rosenkransbroderskaberne i Slesvig og Odense (af Bjørn
Poulsen). Gilderne og reformationen: Husum (af Lars Bisgaard). Tillæg
til Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen.
UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|