| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Verden i forandring V - Our
changing world. Temaartikler om migrations- og flygtningespørgsmål.
Redigeret af Henning Nielsen, Jesper Gronenberg & Tomas Bech Madsen.
117 sider, 15,5 x 22 cm. Ill: 9 fotos. Pris kr 100,00. [Udgivet 2002]
Siden 1998 er der på
Hermod Lannungs (1895-1996) fødselsdag den 9. november udkommet
udenrigspolitiske debatbøger i et samarbejde mellem Det Radikale
Venstre og Hermod Lannungs Fond.
Temaet for årets
bog er migrations- og flygtningespørgsmål - "et tema, der
passer med de ting, der optog Hermod Lannung, men tillige et spørgsmål,
der har været centralt i den politiske debat i Danmark og en række
andre EU-lande i de senere år. ... Det er således en ambition
med årets debatbog at yde et kvalificeret bidrag til at højne
den hidtidige diskussion om emnet"(fra forord).
Bogen indeholder tre
artikler.
Det første bidrag
til bogen er skrevet af Peter Seeberg, Center for Mellemøststudier
ved Syddansk Universitet, der giver en definition af begrebet migration
og gennemgår forskellige migrationsteorier. Integration og assimilation
behandles også, ligesom de migrationsmæssige perspektiver
i udvidelsen af EU.
Tidligere generalsekretær
i Dansk Flygtningehjælp, Arne Piel Christensen giver i det følgende
indlæg et bud på spørgsmålet om, hvorvidt flygtningekonventionen
fra 1951 er tidssvarende. Han mener ikke at den imødekommer nutidens
behov for beskyttelse med det ændrede flugtbillede efter 1970'erne.
Ånden i paragrafferne er der imidlertid fortsat brug for. Der gives
en række eksempler på, at der er brug for at forklare sammenhæng,
baggrunde og motiver i stedet for at komme med populistiske og forsimplede
budskaber. Endelig belyses behovet for en fælles indsats i EU og
for at have tålmodighed i forhold til at se resultaterne af integrationsindsatserne.
I sidste artikel beskæftiger
senior technical officer David Stone og Jarl Krausing - begge UNHCR -
sig med den voksende sammenhæng mellem miljø og flygtninge.
Blandt andet med baggrund i deltagelse i topmødet i august 2002
i Johannesburg i Sydafrika og med et blik tilbage til Riokonferencen i
1992 gennemgås UNHCR's stigende opmærksomhed på miljø
og bæredygtig udvikling, ikke mindst i forbindelse med oprettelse
og nedlægelse af flygtningelejre.
Bogens artikler bidrager
til den udenrigspolitiske debat, der løbende foregår om væsentlige
temaer som fx flygtningespørgsmål, integration og spørgsmål
om konsekvenser af udviklingen af det globale miljø.
De danske artikler er
ledsaget af et engelsk resumé og den engelske artikel af et dansk.
I redaktionens forord
redegøres bl.a. for Hermod Lannungs internationale virke.
UDDRAG AF INDHOLD: Globalisering,
migration og integration - aktuelle perspektiver og fremtidige scenarier
(af Peter Seeberg). Flugtens tidsalder; perspektiver på de humanitære
udfordringer i tiden efter 2. verdenskrig - er Flygtningekonventionen
tidssvarende i en verden under forandring? (af Arne Piel Christensen).
Ensuring the Welfare of Refugees and Returnees, Enhancing Natural Resource
Management (af Jarl Krausing og David Stone).
UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|