| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Undervisning af elever med
særlige forudsætninger. 201 sider, 15 x 21 cm. Pris kr 168,00.
[Udgivet 2002]
Denne bog sætter fokus
på elever med særlige forudsætninger. Formålet
er at give øget indsigt, formidle ideer og rejse debat med det
sigte at inspirere til udvikling af undervisningsdifferentiering og inddragelse
af alle elever i egne læreprocesser.
De klarer sig jo altid!
- sådan lyder det tit, når der er tale om elever med særlige
forudsætninger. Men tit klarer de sig slet ikke nær så
godt, som deres forudsætninger giver mulighed for: En del får
for lidt ud af deres skolegang både menneskeligt og fagligt, og
samfundet udnytter ikke deres særlige forudsætninger godt
nok.
I denne bog ses der
for første gang på dansk på disse elevers særlige
situation i skolen. I en række artikler skildres undervisning af
elever med særlige forudsætninger set ud fra forældrenes,
elevens, lærerens, skolelederens og forskerens synsvinkel.
Bogen understreger,
at det ikke er en homogen gruppe børn, der er tale om, men at særlige
forudsætninger kan have mange udtryk. Et af flere kendetegn er,
at børnene oplever sig selv som anderledes og tit ser verden fra
en anden vinkel end deres jævnaldrende. Ofte er der en ujævn
udviklingstakt, hvor deres motoriske og følelsesmæssige udvikling
ikke nødvendigvis følger deres generelle udvikling, og det
kan være svært at klare.
Bogen giver et nuanceret
billede af, hvorledes særlige forudsætninger kan komme til
udtryk, og hvorledes man kan tilrettelægge undervisning for disse
børn. "Udvikling af talent kræver involveret støtte
fra betydningsfulde voksne og faciliterende vilkår, der giver barnet
plads og rum til at være den, det er. Mange gange ser vi først
potentialet komme til udfoldelse i voksenalderen. Ved en åben og
fordomsfri holdning til, hvordan undervisningsdifferentiering kan udmøntes
i dagligdagen, vil mange flere børn med særlige forudsætninger
få mulighed for at få luft under vingerne, allerede før
de har forladt folkeskolen"(fra afsluttende kapitel).
Bogen er inspirerende
læsning, som generelt er skrevet i et tilgængeligt sprog,
så ikke kun professionelle men også forældre vil kunne
hente inspiration i og forståelse for, at børnene skal forstås,
før undervisningen kan tilrettelægges.
UDDRAG AF INDHOLD: Skolen
på vej? - udfordringer for den enkelte elev (af Ole Robenhagen).
Bulqas - en læsegepard (af Beate Hastrup). At være anderledes
- uden at blive gjort forkert (af Tina Monberg og Erik Pfeiffer). Elever
med helt specielle evner (af Thorkild Ruby). Martin - en øjenåbner;
en historie om, hvordan et enkelttilfælde kan ældre holdninger
og praksis (af Søren Güllich). Lad eleven søge sine
egne akademiske veje (af Morten Ernebjerg). Jeg vidste slet ikke, jeg
var god til ... (af Lise Wesnæs). Børn med særlige
idrætslige kompetencer - set i et helhedsperspektiv (af Bente Jensen).
Skt. Annæ Gymnasium - en skole med musik i (af Arne Berg). Undervisningsdifferentiering
og elever med særige forudsætninger (af Kirsten Baltzer).
Elever med særlige forudsætninger - nogle perspektiver (af
Ole Kyed).
UDGIVER:
Kroghs Forlag
Chr. Hansens Vej 3,
7100 Vejle
Tlf: 75 82 39 00, fax:
75 82 32 71
E-post: kf@kroghsforlag.dk
Internet: www.kroghsforlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|