[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

XHTML-bogen. Af Kristian Hansen. 352 sider, 23 x 17 cm. Ill: 172 skærmbilleder. Pris kr 378,00. [Udgivet 2002]

XHTML er det sprog, websider skrives i. Det er efterfølgeren til det oprindelige websprog, HTML. Med XHTML er HTML-sproget blevet XML-kompatibelt med alle de fordele, det indebærer - lettere vedligeholdelse af websiderne, større browser-kompatibilitet og lettere samarbejde med andre programmer, fx søgemaskinernes robotter.
Denne bog henvender sig til alle, der gerne vil vide mere om XHTML. Det kan være begyndere eller personer, der i forvejen kender HTML, men gerne vil have deres viden opgraderet til XHTML. Erfarne XHTML-skribenter vil kunne bruge bogens omfattende reference til opslag, når hukommelsen svigter.
Ud over XHTML beskrives også anvendelsen af stylesheets med CSS.
Bogen består af to dele: Første del gennemgår elementerne i XHTML samt anvendelsen af stylesheets. Gennemgangen omfatter en række praktiske eksempler. Anden del indeholder en reference over samtlige elementer i XHTML og samtlige egenskaber i CSS. XHTML-referencen indeholder eksempler på anvendelsen af samtlige elementer samt en gennemgang af elementernes anvendelse og attributter. CSS-referencen indeholder beskrivelse af egenskabernes anvendelse samt mulige værdier.
Bogens eksempelmateriale er tilgængeligt på internettet.
Kapitel 1 giver en introduktion til XHTML og fortæller historien bag. Desuden gennemgås forskellen mellem HTML og XHTML. Kapitel 2 fotæller om XHTML-dokumenters struktur. Her gennemgås formatet af et XHTML-dokument, dvs. hvilke elementer, der skal være i et XHTML-dokument og rækkefølgen af dem. Kapitel 3 gennemgår de grundlæggende formateringsmuligheder i XHTML - indsættelse af afsnit og linjeskift, markering af forskellige typer af tekst, angivelse af overskrifter og skrifttyper, mv. Kapitel 4 beskriver webbets nervesystem: henvisningerne. Kapitel 5 gennemgår anvendelse af billeder. Kapitel 6 fortæller om anvendelse af tabeller. Kapitel 7 omhandler XHTML-formularer. Kapitel 8 gennemgår opdelingen af en webside i rammer (frames). Kapitel 9 gennemgår stylesheets. Sidste halvdel af bogen indeholder to kapitler om henholdsvis XHTML 1.1 og CSS 2. XHTML-referencen i kapitel 10 gennemgår samtlige elementer i XHTML, alle deres attributter og egenskaber. Desuden vises det, hvilken version af HTML eller XHTML, elementet blev indført i, og hvilke versioner af Internet Explorer og Netscape Navigator, der understøtter elementet. Referencen indeholder også et eksempel på brugen af hvert enkelt element. CSS-referencen i kapitel 11 beskriver samtlige egenskaber i CSS 2. For hver egenskab gives en beskrivelse, ligesom egenskabens mulige værdier gennemgås. Beskrivelsen omfatter også en angivelse af, hvilken CSS-version elementet er inkluderet i, samt hvilken version af Internet Explorer og Netscape Navigator, der understøtter egenskaben.

UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion til XHTML. Struktur. Simpel formatering. Henvisninger. Billeder. Tabeller. Formularer. Rammer. Stylesheets. XHTML-reference. CSS-reference. Stikord.

UDGIVER:
Ingeniøren/bøger
Skelbækgade 4, 1503 København V
Tlf: 33 26 53 00, fax: 33 26 55 90
E-post: bogservice@ing.dk
Internet: www.bog.ing.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk