| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Mexicansk keramik - tradition
& fornyelse. Af Lise Seisbøll & Christian Heilskov Rasmussen.
47 sider, 21,5 x 27,5 cm. Ill: 103 farvefotos, 1 kort. Pris kr 95,00.
[Udgivet 2002]
Dnne udgivelse fortæller
om mexicansk keramik, og den omtaler en række mexicanske keramikere
og deres værker. Bogen er udgivet i forbindelse med en udstilling
på Danmarks Keramikmuseum, hvor blev vist "mexicanske keramiske
arbejder af fornem kvalitet i en vifte fra moderne, internationalt inspireret
keramisk kunst til tradtionstro folkekunst og brugskeramik. Danmarks Keramikmuseum
har siden sin oprettelse ønsket at vise, hvad der rører
sig i nutidens mexicanske keramiske kunstverden: Hvordan forholder nutiden
sig til de ældgamle, stolte tradtioner, som netop Mexico bygger
på? Vi har inviteret 14 af landets absolut mest anerkendte nutidskunstnere
til at udstille"(fra Forord).
Ved siden af disse og
andre kunstnere, så opviser Mexico et sandt overflødighedshorn
af især indianske nutidskeramikere, der bygger på og videreudvikler
områdernes flere tusinde år gamle traditioner. I bogen vises
et udvalg af arbejder skabt blandt nutidens mange folkelige keramikere.
Første del indeholder
en præsentation af keramikerne: Arturo Avedaño, Gerardo Azcúnaga,
Alberto Díaz de Cossio, Roman Garza, Rosario Guillermo, Adriana
Margain, Miriam Medrez, Adan Paredes, Gustavo Perez, Rosa Maria de Póo,
Maribel Portela, Katrin Schikora, Paloma Torres, Mariana Velazquez. Anden
del beskæftiger sig med traditionelle keramikere, som næsten
alle er af indiansk afstamning, og som viderefører den gamle før-spanske
tradition. Der indledes i denne del med en artikel om før-spansk
keramik. Dernæst gives et overblik over nutidens traditionelle mexikanske
keramik fra en række delstater og områder. Efterfølgende
fortælles om materiale, form og teknik i forbindelse med den traditionelle
keramik. Der afsluttes med en beretning om, hvordan folk i den lille by
Mata Ortiz i det nordlige Mexico begyndte at fremstille traditionel keramik
- "med det resultat, at fra at være en 5-6 keramikere i 1975, så
er der idag mere end 300 mænd og kvinder i første, anden
og tredie generation, som producerer noget af det smukkeste - og dyreste
keramik, der laves i Mexico."
Udgivelsen har til hensigt
at udbrede kendskabet til et også i keramisk henseende helt enestående
land.
UDDRAG AF INDHOLD: Moderne
mexicansk keramik. Mexicanske samtidskunstnere. Folkekunst eller akademikunst.
Før-spansk keramik. Traditionel mexicansk keramik. Traditionelt
materiale, form og teknik. Mata Ortiz; miraklet i ørkenen - fornyelse
der bygger på tradition. Litteratur.
UDGIVER:
Danmarks Keramikmuseum
Grimmerhus, Kongebrovej
42, 5500 Middelfart
Tlf: 64 41 47 98, fax:
64 41 47 96
E-post: museet@grimmerhus.dk
Internet: www.grimmerhus.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|