[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Ungdomsromaner. Af Birger Reker Holm. 152 sider, 13,5 x 21 cm. Med 35 illustrationer. Pris kr 180,00. [Udgivet 2003]

Denne bog er en kombineret opslags- og arbejdsbog, der præsenterer genren 'ungdomsromaner', samt nogle af denne genres forfattere og filmatiserede ungdomsromaner.
Bogen indeholder desuden eksempler på, hvordan man kan arbejde med genren fra 6. klasse og frem. Der er for eksempel arbejdsopgaver til Leif Esper Andersens 'Fremmed', Bjarne Reuters 'Zappa', Klaus Lynggaards 'Martin & Victoria' og Bo Green Jensens 'Dansen gennem sommeren'.
Bogen indledes med et kort overblik over ungdomsromanens udvikling i sidste del af 1900-tallet. Derefter følger en gennemgang af de forskellige litterære genrer. Et større afsnit præsenterer dernæst en række forfattere til ungdomsromaner. Følgende afsnit indeholder omtale af en række filmatiserede ungdomsromaner.
Sidste halvdel af bogen beskæftiger sig med romanarbejde. Først gennemgås en række mulige arbejdsformer i forhold til romaner. Dernæst ses nærmere på analyse af romaner - komposition, synsvinkel, personkarakteristik, holdninger, sprog og stil, mv. Endvidere bringes en halv snes eksempler på, hvordan man kan arbejde med forskellige ungdomsromaner. Der afsluttes med en indføring i romanprojektarbejde.

UDDRAG AF INDHOLD: Forspil - Ungdommelig læsning. Genre (novelle; roman; psykologisk roman; udviklingsroman; kriminalroman; fantasy; triviallitteratur). Ungdomsromanforfattere (Leif Esper Andersen; Trine Bryld; Cecil Bødker; Tove Ditlevsen; Bent Haller; Hans Hansen; Morten Hansen; Hanne-Vibeke Holst; Kirsten Holst; Bo Green Jensen; Dennis Jürgensen; Klaus Lynggaard; Leif Panduro; Bent Rasmussen; Bjarne Reuter; Klaus Rifbjerg; Gerd Rindel; Mette Thomsen; Kim Fupz Aakeson). Filmatiserede ungdomsromaner (Barndommens gade; Den kroniske uskyld; Johnny Larsen; Kærlighed ved første hik; Mig og Charly; Rend mig i traditionerne; Tro, håb og kærlighed; Vil du se min smukke navle; Zappa). Romanarbejde (anmeldelse; forfatterportræt; blikfang; kommunikationsmodellen; handling; komposition; synsvinkel; miljø; personkarakteristik; holdninger; motiv; perspektivering; vurdering; sprog og stil; billedsprog). Romanopgaver (Annelise tretten år; Midnatsrosen; Fremmed; Liv; Zappa; Martin & Victoria; Dansen gennem sommeren). Romanprojektarbejde.

UDGIVER:
Forlaget Birgers Bøger
Johnsensvej 4, 3700 Rønne
Tlf: 56 95 60 99

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk