[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Den moderne medicin. 281 sider, 15 x 22 cm. Ill: 5 fotos og tegninger. Pris kr 140,00. [Udgivet 2002]
(Temanummer af Slagmark nr 35)

Dette temanummer af 'Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie' indeholder en række artikler, der kaster et kritisk blik på den moderne medicin.
Den moderne medicin har fået en stadig større tilstedeværelse i det moderne menneskes tilværelse og i det samfund, som dette menneske lever i. Med den hastige spredning og raffinering af de nye medicinske bioteknologier er det imidlertid for alvor blevet tydeligt, at medicinens tilstedeværelse ikke længere kan betragtes som selvfølgelig. Den moderne medicin giver således anledning til en række metafysiske, ontologiske, etiske og politiske problemstillinger, som rækker langt ud over sundhedsfagenes eget gebet.
I denne udgivelse stilles en række forskellige spørgsmål til, hvordan man kan forstå den moderne medicin og de aktuelle problemer, den er relateret til. En del af tanken bag dette nummer af 'Slagmark' er "at give en række forskellige bud på, hvordan man kunne behandle den moderne medicin ud fra en analytisk vinkel, der i bredeste forstand kan betegnes idéhistorisk. Et bud det ikke nødvendigvis er forbeholdt idéhistorikere af profession at levere. Dette gøres dels ved at fremstille en række historiske perspektiver på, hvad der kendetegner den moderne medicin som et særskilt felt for tænkningen: Hvad er moderne medicinsk tænkning, og hvilke aspekter ved den moderne menneskelige tilværelse og det moderne samfunds udvikling er den forbundet med? Dels fremstilles en række aktualiserende perspektiver på den moderne medicin for at undersøge nogle af de problemer, som især fremkomsten af de nye bioteknologier er forbundet med. Hvordan kan man forstå den markante tilstedeværelse, som disse teknologier har fået og hvilke konsekvenser har de?"(fra forord).
Udgivelsens 'historiserende' del indledes med en artikel af Wartofsky, som fremlægger en sammenhængende anfægtelse af, at den medicinske viden blot kan siges at udgøre en parcel af en almengyldig vidensform, og i at denne vidensform primært skulle have et teoretisk udgangspunkt. I det andet bidrag demonstrerer Karin Johannisson, hvordan den moderne medicin har været involveret i en form for tildækning: nemlig af patientens eget perspektiv, hvilket hænger sammen med den afgørende plads, som kroppen har fået i den moderne medicin. I den tredje artikel retter Søren Hørning opmærksomheden mod to andre historiske og erfaringsmæssige apsekter, der har en væsentlig betydning for forståelsen af den moderne medicin: På den ene side tanken om fremskridtet og dets støtte i den videnskabelige rationalitet, og på den anden siden den menneskelige død.
Udgivelsens aktualiserende del, der retter blikket mod udviklingen af de nye medicinske bioteknologier, indledes med et bidrag af Peter Kemp, som leverer et indblik i aspekter ved den måde, hvorpå man har fremstillet og behandlet etiske spørgsmål i relation til medicinen de sidste 20 år. Carlos Novas og Nikolas Rose demonstrerer med udgangspunkt i termen 'genetisk risiko' hvordan de nye molekylære genteknologier ikke resulterer i en fatalistisk opfattelse af mennesket som determineret af sin genetiske udrustning. De medfører i stedet en ny erfaring af individet, der, i lyset af genetiske vidensformer og teknikker føres til at etablere en række nye forhold til sig selv. Lars-Henrik Schmidt og Claus Holm fremsætter et etisk argument imod reproduktiv kloning, der er begrundet i det forhold, at mennesket tilhører 'forskellen til den anden'. De redegør for, hvordan reproduktiv kloning kan betragtes som udtryk for en ultimativ narcissisme, idet den karakteriserer et menneskeligt ønske om at overskride døden og blive identisk med sig selv. Jean Baudrillard undersøger hvordan kloning er forankret i den menneskelige væren: i menneskets måde at være til på og dets erfaringer af sig selv. "Baudrillard beskriver på sin egen farverige måde, hvorledes det menneskelige ønske om at klone sig selv er dybt begravet i den vestlige civilisation, hvor det fremtræder som en vilje til at udrydde døden og kønnet." Anders Dræby Sørensen retter i den sidste artikel opmærksomheden mod sammenhængen mellem de biologiske modellers og metoders genkomst inden for psykiatrien og den øgede synliggørelse af depressionen som et sygdoms- og sundhedsmæssigt problem.
Uden for tema bringes et interview med den amerikanske filosof Martha Nussbaum og en artikel om dyreretsfilosofi af den svenske idéhistoriker Irena Turonska.

UDDRAG AF INDHOLD: Bevidsthedens øje og håndens forstand: På vej mod medicinens historiske epistemologi (af Marx Wartofsky). Kroppen i den moderne medicin - et historisk perspektiv på moderniteten (af Karin Johannisson). Videnskaben, fremskridtet, døden og mennesket - et studie i den moderne medicins totalitarisme (af Søren Hørning). Etiske princippers genkomst i omsorg for sundhed (af Peter Kemp). Genetisk risiko og fødslen af det somatiske individ (af Carlos Novas og Nikolas Rose). Den anden som belastning - om reproduktiv kloning (af Lars-Henrik Schmidt & Claus Holm). Den endelig løsning: Kloning hinsides det menneskelige og det ikke-menneskelige (af Jean Baudrillard). Den biologiske psykiatris renæssance og det antidepressive menneske (af Anders Dræby Sørensen).
INTERMEZZO. Interview med Martha C. Nussbaum om emotioner, litteratur og moralsk borgerskab (af Karin Christiansen). Er dyreretsfilosofien en trussel mod det humanistiske menneskesyn (af Irene Turonska). Anmeldelser.

UDGIVER:
Tidsskriftet Slagmark

EKSPEDITION:
Forlaget Modtryk
Anholtsgade 4, 8000 Århus C
Tlf: 87 31 76 00, fax: 87 31 76 01
E-post: forlaget@modtryk.dk
Internet: www.modtryk.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk