| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Tendenser i pædagogisk
udviklingsarbejde. Redigeret af Peter Møller Pedersen & Brita
Foged. 225 sider, 15 x 22 cm. Ill: 7 fotos, 11 tegninger, 8 figurer. Pris
kr 175,00. [Udgivet 2003]
En antologi med artikler,
der behandler vigtige tendenser, vinkler og perspektiver i pædagogisk
udviklingsarbejde lige nu.
Begrebet 'pædagogisk
udviklingsarbejde' er udtryk for en formalisering af nogle processer,
som altid er foregået i pædagogiske institutioner. "Pædagoger
i Danmark har altid udviklet deres arbejdsfelt og relationer til deres
målgrupper. Det nye er at forandrings- og udviklingsprocesserne
nu i langt højere grad italesættes og systematiseres med
vægt på dokumentation, synliggørelse og evaluering.
Bogens artikler er et broget bidrag til denne dokumentation af pædagogisk
udviklingsarbejde"(fra Forord).
Bogen indeholder 9 praksisartikler
samt to teoretiske artikler - dels én der introducerer begrebet
pædagogisk udviklingsarbejde og dels én der afslutter bogen
om centrale begreber inden for organisationsudvikling.
Bogens praksisartikler
er udtryk for forfatternes læreprocesser som konsulenter på
forskellige pædagogiske udviklingsarbejder. De enkelte forfattere
behandler et afgrænset emne i relation til pædagogisk udviklingsarbejde,
én dog i en mere essayistisk form.
Artiklerne handler bl.a.
om forberedelsesfasens betydning, lederskab og ejerskab i udviklingsprocesser,
studerendes arbejde med pædagogisk udviklingsarbejde, metoder til
at skabe fokus i projektarbejde, hvordan en idé bliver til et projekt
som hen ad vejen bliver til et pædagogisk udviklingsprojekt, erfaringer
som konsulent på kunstprojekter - mest på skoler, hvad det
er for et grundlag pædagogiske udviklingsprojekter hviler på.
Artiklerne udtrykker
tilsammen, hvad en gruppe engagerede seminarielærere har på
hjerte efter at de teoretisk og praktisk har gennemført deres (første)
pædagogiske udviklingsprojekt. "Denne bog kan give inspiration,
skabe debat, tænde advarselskamper og give ny viden om pædagogisk
udviklngsarbejde. Bogen er tænkt som et arbejdsredskab for alle,
der arbejder med pædagogisk udviklingsarbejde - både professionelle
og studerende"(fra Forord).
UDDRAG AF INDHOLD: Pædagogisk
udviklingsarbejde - en introduktion (af Peter Møller Pedersen).
Hvem bestemmer, hvor (ejer)skabet skal stå? (af Jan Grønnebæk).
Studerendes deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde (af Marian
Eriksen). Forberedelsesfasens betydning i pædagogisk udviklingsarbejde
(af Kirsten Fredens). En fortælling om fortællingens værdi
i pædagogisk udviklingsarbejde (af Hanne Thorvardarson og Morten
Anker Hansen). Relationer i en forandringsproces (af Birgit Bjerre og
Brita Foged). Hvem spiller musikken for? (af Sonja Svendsen). Naturbaser
- fra udviklingsprojekt til pædagogisk udviklingsarbejde (af Niels
Ejbye-Ernst). Rollen som kunstner og konsulent i børns institutioner
(af Thomas Kruse). Er pædagogisk udviklingsarbejde for tamdyr eller
vilddyr? (af Jens Peter L. Jensen). Udvikling i organisationer - en introduktion
(af Per Bøjlund). Samlet litteraturliste.
UDGIVER:
Forlaget PUC, Pædagogisk
UdviklingsCenter
Viborg-Seminariet
Reberbanen 13, 8800
Viborg
Tlf: 87 26 26 00, fax:
87 26 26 88
E-post: puc@viborgsem.dk
Internet: www.viborg-seminariet.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|