| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Symboler og ideogrammer. Af
Carl G. Liungman. 686 sider, 17,5 x 24 cm. Illustreret med talrige tegninger
og figurer. Pris kr 449,00 (ib.). [Udgivet 2003]
Oversat af Hanne Steinicke.
Original: Ideogram och symboler, en uppslagsbog (1999).
Vores verden er fyldt med
symboler, og det er umuligt at læse instruktioner i brandbekæmpelse,
trafikskilte, vaskeinstruktioner, søkort, varemærkning, danseinstruktioner,
korrekturlæsning, tidstabeller, kristen symbolik og meget andet,
hvis man ikke forstår de enkelte tegn og symboler.
Dette værk er
en opslagsbog om vestlige tegn, symboler og ideogrammer. "I denne bog
vil alle grafiske symboler og tegn, som ikke er afbildninger af en genstand,
blive kaldt ikke-ikoniske og det er disse ikke-ikoniske tegn
denne bog handler om. ... Vist kan man sige at de ikke-ikoniske tegn er
billeder og at de ligner noget; men de er snarere billeder af vores vurderinger,
vores tankegang, vores viden om verden og den måde hvorpå
vi danner visuelle forestillinger om sammenhænge mellem dem, end
de er billeder af selve tingene og forholdene"(fra indledende kapitel).
Bogen omfatter mere
end 2000 ideogrammer, og er opdelt i forskellige formgrupper. Alle er
detaljeret beskrevet, både deres betydning, anvendelse, historie
og opbygning.
I bogen findes også
et grafisk søgeskema, analyseskema, ordregister og tegnregister.
Ud over opslagsdelen
findes i bogen en række indledende kapitler om bl.a. vagabondtegn,
det mystiske pentagram, korstegnet i vestlig ideografi, alkymistiske tegn,
mv. Og der gives en introduktion til ideografiske skriftsystemer. "De
vigtigste krav til et ideografisk skriftsystem er at tegnene skal være
lette at tegne og at ders betydningsspektrum skal være indlysende
for de fleste i samfundet. Ydermere må de syntaktiske regler (dvs.
reglerne for hvordan forskellige tegn kan kombineres) være enkle.
... I sammenhænge hvor få og enkle budskaber hurtigt skal
viderebringes, er de ideografiske systemer overlegne. Derfor anvender
vi stadig disse i trafikken, i krig og i katastrofesituationer. Dette
har medført at hele den voksne befolkning i den vestlige verden
uden at være bevidste om det behersker i hundredvis af ideografiske
tegn. Hvis man sammenstiller disse ideogrammer og angiver nogle enkle
regler for hvordan de kam kombineres (regler som ligeledes er velkendte),
har man et moderne vestligt ideografisk skriftsystem."
UDDRAG AF INDHOLD: Indledning
og litteratur (tegn, symboler og ideogrammer; tegn og betydning; tegnstrukturernes
udvikling fra fortid til nutid; ideografiske skriftsystemer; amerikanske
ideogrammer fra fortiden; det astrologiske symbolsystem; korstegnet i
vestlig ideografi; de alkymistiske tegn; vagabondtegn; ideografisk kamp
i 1930'ernes Europa; firmaideogrammer; moderne ideografiske systemer,
kommenteret litteraturliste).
Leksikon over vestlige
ideogrammer.
Stikordsregister. Grafisk
register.
UDGIVER:
Aschehoug Dansk Forlag
Landemærket 8,
Postboks 2179, 1017 København K
Tlf: 33 30 55 22, fax;
33 30 58 22
Internet: www.aschehoug.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|