| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Jazz, bold & buddhisme.
Af Torben Ulrich. Redigeret af Lars Movin. 504 sider, 17 x 23 cm. Ill:
26 fotos, 12 tegninger. Pris kr 328,00. [Udgivet 2003]
Denne bog rummer et rigt udvalg
af den danske multi- og livskunstner, tennisspiller og jazzskribent, Torben
Ulrichs mange essays, reportager og klummer om dansk og international
jazz, sport og bevægelse, samt emner som Amerika, Sydafrika og zen-buddhisme,
som i årene 1945-2002 har været bragt i forskellige danske
dagblade og tidsskrifter.
Siden anden verdenskrig
har Torben Ulrich været førstehåndsvidne til jazzens
udvikling. Det er bl.a. denne udvikling i den danske jazzscene og det
omfattende galleri af danske og internationale personligheder, som han
beskriver og kommenterer med stort overskud og stor indsigt - bl.a. artikler
om Bechet, Coltrane og Davis. Også tenniskampe med makkeren og modstanderen
Kurt Nielsen er genstand for analyserende artikler, mens muntre reportagerejser
til London med tegneren Klaus Albrechtsen udgør et kapitel for
sig.
Torben Ulrich er ikke
alene en af de mest talentfulde og excentriske tennisspillere, den danske
idrætsverden nogensinde har fostret. Han har også markeret
sig som en af sin generations mest begavede og originale skribenter og
jazzkritikere. I fyrrerne og halvtredserne spillede han tennis om dagen
og klarinet om natten. Eller omvendt. Samtidig leverede han som førstehåndsvidne,
gennem sine sprogligt veldrejede skriverier til dagblade og tidsskrifter,
et enestående portræt af et miljø og en musikscene
under konstant udvikling. Fra halvtredserne og frem blev hele verden hans
scene og genstand for levende artikler af enhver art.
Bogen skrider stort
set kronologisk frem og er opdelt i en række hovedafsnit, skåret
efter perioder i skribentens liv, medietilknytninger eller temaer. De
fleste af disse sektioner indledes med interviews med personer (bl.a.
Jørgen Leth, Boris Rabinowitsch, Claus Bøje, Kurt Nielsen
og Jørgen Gustava Brandt), som har kendt Torben Ulrich i de pågældende
perioder og haft en særlig betydning i hans liv og virke.
Udover Torben Ulrichs
tekster indeholder bogen et nyskrevet interview med ham - 'Uldhatten,
jazzkatten, boldspilleren, buddhisten'.
Samlet giver bogen et
levende biografisk portræt af en af de mest bevægelige, mangfoldige
og vitale personligheder i dansk idræts- og kulturliv.
UDDRAG AF INDHOLD: Uldhatten,
jazzkatten, boldspilleren, buddhisten (interview med Torben Ulrich). Ind
i det moderne. Rejsende i tennis. Logik, hjerte og det uventede. Intermezzo
med Bazar. Noget om Bechet og Coltrane. På udebane. Mellem kunnen
og skaben. Breve til Ib. Motion Picture. At blive ét med bolden.
Udsigt fra Centre Court. Songbook. Navneregister.
UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40
E, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax:
33 69 60 18
E-post: mediefabrikken@information.dk
Internet: www.information.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|