| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Venderne var her. Hvem var
de? Hvorfor kom de? Hvor blev de af? Af Anna-Elisabeth Jensen. 96 sider,
21 x 21 cm. Ill: 53 fotos (50 i farver), 22 tegninger (6 i farver), 14
kort. Pris kr 120,00. [Udgivet 2002]
Denne bog handler om Sydsjælland,
Lolland, Falster og Møn som grænseregion mellem daner og
slaver i vikingetid og tidlig middelalder 800-1200. Den belyser kulturintegration
gennem periodens materielle kultur, sprog og organisation.
Mange interessante fund
er dukket op til belysning af samkvemmet mellem de slaviske vendere og
danskerne, både i Nordøsttyskland og det sydøstlige
Danmark. Bogen tager læseren med tilbage i tiden og til de steder,
hvor datidens liv og samliv mellem de to folk foregik. Den bygger i væsentlig
grad på de arkæologiske fund fra perioden ca. 800-1200, der
er gjort i Sydsjælland, på Møn, Lolland og Falster
til år 2000. "Fortolket og sammenkædet med tidligere kendte
kilder og med kulturlandskabets udformning repræsenterer materialet
på mange områder ny indsigt og rejser nye spørgsmål
om danskernes liv ved Østersøen og karakteren af kontakten
med lande og befolkninger syd herfor"(fra Forord).
Inden for Storstrøms
Amt er der spor efter en 1000 år gammel integration. Hvilken betydning
har den haft, og hvad ved vi om den i dag? En hovedindfaldsvinkel er de
spor, der findes i kulturlandskabet, som omgiver os i dag. Det sydlige
Sjælland, Lolland, Falster og Møn er - nu som dengang - et
brohoved i Østersøen. Områdets lokale historie er
ikke kun lokalhistorie, men landshistorie set i et Østersøperspektiv,
hvor vore sydlige naboers historie er en integreret del af vor egen historie.
Den danske enstrengede selvforståelse af et land med ét folk,
én religion og ét sprog fremmer en opfattelse af, at integration
af andre befolkningsgrupper er en moderne opfindelse, men for omkring
1000 år siden var en større eller mindre gruppe vendere bosat
i den sydøstlige del af Danmark. "Den vendiske bosættelse
i Storstrøms Amt for 1000 år siden er et eksempel på
en integration, der lykkedes på trods af en sprogbarriere. Venderne
var slaviske befolkningsgrupper syd for Østersøen. De var
både venner og fjender med de danske og germanske naboer. Forskellige
kilder giver mulighed for forskellige tolkningsmuligheder af den danske
og vendiske dagligdag"(fra Resumé).
I bogens kapitler fortælles
om de vendiske stammer i den vestlige Østersø, missionsvirksomhed
og korstog, religiøse centre, handelspladser, magtstrukturer, møntsystemer,
slægtskabssystemer, indbyggertal, familiefejder, søfart,
østersøkeramik, opbevaring og tilberedning af madvarer,
mv.
Sidste del af bogen
indeholder herudover forslag til ekskursioner, arbejdsspørgsmål,
opgaver og forslag til projekter.
Bogen henvender sig
til historisk interesserede. Til undervisningsbrug i ungdomsuddannelserne.
UDDRAG AF INDHOLD: Sydsjælland,
Lolland, Falster og Møn 800-1200 - en introduktion til perioden.
Mission som politisk redskab for statsdannelse (stamme og stat; kongedømmer
og arrangerede ægteskaber; kristen mission i Østersøområdet;
korstog og klostervæsen i Østersøområderne).
Bydannelse. Administration af magten (verdslig administration; befæstninger;
kirkelig administration). Møntreform og møntudstedelse.
Runesten, kønsroller og slægtskaber. Teknologiudvikling (skibe
og sejlads; østersøkeramik og teglbrænding; langtidsopbevaring
- konservering). Kilder til perioden. Historieopfattelse - hvor blev venderne
af?
Spørgsmål
og opgaver. Litteratur. Eksursioner i lokalområdet. Ekskursioner
på Sjælland og i Skåne. Ekskusioner til Vendland. Nyttige
web-adresser og telefonnumre mv.
UDGIVER:
Amtscentret for Undervisning
i Storstrøms Amt
Amtscentret i Maribo
Hjulsporet 12, 4930
Maribo
Tlf: 54 78 07 22, fax:
54 78 03 26
Internet: http://acu-stam.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|