[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Moderne traditionalister?
Politisk islam i Tyrkiet efter 1980. Af Mogens Ø. Christoffersen.
139 sider, 14,5 x 21 cm. Ill: 1 tegning, 10 figurer. Pris kr 100,00. [Udgivet
2003]
I november 2002 kom det traditionelt
og religiøst orienterede AK Partisi til magten i Tyrkiet. Valgsejren
var blot den foreløbige kulmination på en lang kamp mellem
religiøse og sekulære kræfter, som i de senere år
har udspillet sig på den politiske scene i Tyrkiet.
Denne bog går
bag om fænomenet politisk islam i Tyrkiet og viser hvilke samfundsmæssige
forandringer, der ligger til grund for, at traditionelle og religiøse
værdier har vundet frem i Tyrkiet i de seneste årtier.
Gennem en analyse af
fire emner, spændende fra en islamistisk elite over tørklædepiger
og nyrige forretningsfolk til de fattige i storbyernes arbejderkvarterer,
viser forfatteren, hvordan der er en nøje sammenhæng mellem
moderniseringen af Tyrkiet og den islamistiske bølge.
Den islamistiske bølge
i Tyrkiet er lige så meget et moderne som et traditionelt fænomen.
På den ene side har bl.a. uddannelse og økonomisk udvikling
betydet, "at den tidligere så marginaliserede befolkning i samfundets
periferi efterhånden har fået mere indflydelse og dermed er
begyndt at sætte et stigende præg på samfundet med deres
traditionelle og religiøse værdier. Men på den anden
side er den samme befolkning i denne omstillingsproces selv blevet eksponeret
for moderniteten. Dette har betydet, at de efterhånden har tillagt
sig moderne værdier og en moderne selvopfattelse som det bl.a. kommer
til udtryk i form af krav om anerkendelse af individuelle og kollektive
rettigheder"(fra Konklusion).
Det er på den
baggrund en af bogens pointer, at der næppe er grund til at frygte
for Tyrkiets fortsatte demokratisering og pluralisering efter AK Partisis
sejr. "Godt nok betyder den islamistiske bølge, at konservative
og traditionelle værdier er i fremmarch på den politiske scene.
Men det foregår i åben konkurrence med andre værdier,
og islamismen i Tyrkiet synes alt andet lige at pege i retning af øget
demokratisering og pluralisering af samfundet. Eller sagt med andre ord:
de tyrkiske islamister er moderne traditionalister."
Mogens Ø. Christoffersen
er cand.scient.pol. Han har boet i Tyrkiet og igennem længere tid
beskæftiget sig med tyrkiske politiske og samfundsmæssige
forhold.
UDDRAG AF INDHOLD: Metodologiske
overvejelser. Historisk baggrund og teori. Kemalismen
og dens succes (?). Teori. Den islamistiske bølge.
De islamistiske partiers succes. Den islamistiske elite: politikere og
intellektuelle. Økonomi, politik og samfundsstruktur: Özal-årene
og de anatolske tigre. Universitetspiger med tørklæder. Urbane
migranter. Afslutning. Opsummering: Mellem tradition
og modernitet.
Konklusion. Litteraturliste.
UDGIVER:
Forlaget Politiske Studier
Rosenborggade 15, 1130
København K
Tlf: 35 32 33 66, fax:
35 32 33 99
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|