[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Kanaka maoli - et polynesisk folk fra Hawaii. Af Ulla Hasager. 43 sider, 29,5 x 21 cm. Ill: 70 fotos (48 i farver), 13 tegninger (4 i farver), 1 figur, 4 kort. Pris kr 25,00. [Udgivet 2002]
(Hvem er de indfødte folk? nr. 12)

I dette hæfte belyses tilværelsen for den oprindelige befolkning fra Hawaii - geografisk, historisk, kulturelt og politisk.
Hæftet berører mange aspekter ved de indfødte folks livsgrundlag, kultur og samfund. Der er afsnit om områdets natur, historie, religion, uddannelse, kultur og traditioner, landbrug, kolonitiden, indlemmelse i USA, politiske og sociale forhold i nutiden, mv.
Udgivelsen er et informations- og undervisningsmateriale om indfødte folk for folkeskolens ældste klasser og den almindeligt interesserede læser. Udgivelsen indgår i en serie af informations- og undervisningsmateriale, hvor hvert enkelt hæfte har ét indfødt folk som tema. Alle hæfter i serien indledes med et fælles forord, der forklarer om indfødte folk generelt - hvem og hvor mange er de, hvor og hvordan lever de, hvad er deres fælles problemer og hvorfor føler de sig truede, hvordan arbejder de selv på at bedre deres vilkår? Forordet indeholder også et kort afsnit om indfødte folks forsøg på at få indflydelse i FN og derved gøre sig politisk gældende i internationale sammenhænge.
Ulla Hasager er magister i antropologi og ph.d. fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Hun underviser i antropologi og etniske studier på Hawai'i Universitet i Honolulu, Hawaii.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvem er de indfødte folk? Hvor lever de indfødte folk? Indfødte folk i De Forenede Nationer. Indfødte folk på Internettet.
Kanaka maoli - et polynesisk folk fra Hawaii. Øgruppen Hawaii. Oprindelige dyr og planter. Natur og mennesker. Fra tidernes morgen (polynesiere til Hawaii; flere mennesker - mere mad; de tørre områder; præster og adel fra Tahiti). Religion (hellige omgivelser; vulkangudinden og forfædreånder; gudeverden og klassedelt samfund). Hawaii - at være ung i paradis (hjemløs i paradis; studier og arbejde; mange forlader Hawaii). Hawaiiansk og lokal identitet (det hawaiianske sprog; undervisning; fester). Fra høvdingedømmer til kongerige (James Cook; høvdingedømmer; kongeriget Hawai'i; europæiske handelsmænd; de gamle guder og misionærer; Ka Mahele - jorddeling; plantager og arbejdskraft; kupmagere afsatte dronningen; Hawaii - amerikansk territorium; koloni eller indlemmelse; amerikansk interesseområde; træning af soldater og bombeøvelser; Hawaiis regeringsstruktur; turisme). Kamaki og historien (hawaiianere - amerikanere; to kulturelle systemer; historiebøgernes løgne; at tage sig af hinanden og omgivelserne; racisme). Særlove for kanaka maoli (historie og rettigheder; hjemsteder og 'offentlig jord'; imod særlove for indfødte folk; forholdet mellem hawaiianerne og USA's regering). Ordforklaringer. Faglitteratur. Film/video. Internettet.

UDGIVER:
IWGIA
Classensgade 11 E, 2100 København Ø
Tlf: 35 27 05 00, fax: 35 27 05 07
E-post: iwgia@iwgia.org
Internet: www.iwgia.org

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk