| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Adobe Illustrator 10. 400
sider, 17 x 25 cm. Med 1000 illustrationer. Pris kr 449,00. [Udgivet 2003]
Oversat af Jan Nyborg Tarbensen.
Original: Adobe Illustrator 10 Classroom in a Book (Pearson Education,
2002).
Om den nyeste version af det
professionelle tegne- og billedbehandlingsprogram Adobe Illustrator -
med gennemgang af de mange avancerede og fleksible muligheder for at skabe
overbevisende grafik til færdigtryk, præsentationer og internet.
Bogen indeholder 15
lektioner og gør det muligt enten at springe mellem de forskellige
lektioner eller også læse den igennem fra ende til anden.
Tilsammen dækker lektionerne alle de grundlæggende funktioner
i programmet og giver samtidig adskillige tips og tricks, så man
hurtigt mestrer Adobe Illustrator 10.
Bogen retter sig mod
begyndere og øvede brugere på Windows- eller Mac-platformen.
Gennemgangen fokuserer i et kort og koncist sprog på de omfattende
værktøjer og teknikker i programmet, og ved hjælp af
de mange illustrationer vises eksempler på, hvilket udbytte man
kan få af sit arbejde. Hvert kapitel indledes med en indføring
i, hvordan man kommer i gang med et bestemt område, og afsluttes
med et sæt spørgsmål og svar, der sammenfatter lektionens
indhold. I bogen anvendes forskellige øvelsesfiler, der kan hentes
på forlagets hjemmeside.
Fra en generel præsentation
af programmet går bogen videre til at gennemgå, hvordan man
arbejder med figurværktøjer og tilpasser farver, mønstre,
forløb, streger, kurver og pensler. Man lærer også
at transformere og blande objekter, arbejde med lag, udnytte de mange
effekter mv. Bogen beskriver endvidere, hvordan man bruger programmet
sammen med Adobe Photoshop, samt hvordan man klargør materiale
til publicering på papir eller på Web-sider.
Bogen indgår i
serien 'Classroom in a book', som Adobe Press udgiver i USA - og indholdet
er forfattet af Adobes egne folk.
UDDRAG AF INDHOLD: En hurtig
gennemgang af Adobe Illustrator. Arbejdsvinduet. Grundlæggende former.
Maling. Værktøjet Pen. Pensler. Transformering af objekter.
Tekst. Blanding af former og farver. Udseendeattributter, typografier
og effekter. Lag. Stænkeffekter. Cylindre og bokse. Udskrivning
og farveseparationer. Illustrator-grafik og Photoshop-billeder. Web-publicering.
Appendiks. Stikordsregister.
UDGIVER:
Forlaget Libris (tidligere:
IDG Forlag)
Carl Jacobsens Vej 25,
2500 Valby
Tlf: 77 33 05 00, fax:
77 33 05 01
E-post: libris@libris.dk
Internet: www.libris.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|