[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Adobe Photoshop 7.0. 465 sider, 17,5 x 25 cm. Med 700 illustrationer. Pris kr 489,00. [Udgivet 2003]

Oversat af Helle Thinghuus. Original: Adobe Photoshop 7 Classroom in a Book (Pearson Education, 2002).

En indføring i den nyeste version af billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. Programmet bruges hovedsagligt til billedmanipulation og fotoretouchering, men man kan også lave original grafik, enten helt fra bunden eller baseret på fotos. "Adobe Photoshop 7.0 indeholder stærke billedredigeringsværktøjer til professionelle designere, der ønsker at fremstille sofistikeret grafik til brug på internettet og på print"(fra Introduktion).
Udgivelsen er den officielle kursusbog fra Adobe. Bogen indeholder 18 lektioner og gør det muligt enten at springe mellem de forskellige lektioner eller også læse den igennem fra ende til anden. Man lærer at udføre rutiner og opgaver i Photoshop ved at gennemføre forskellige projekter i bogens lektioner. Tilsammen dækker lektionerne alle de grundlæggende funktioner i programmet og giver samtidig adskillige tips og tricks, så man hurtigt mestrer Adobe Photoshop 7.0. Øvelsesfiler til bogen kan hentes på forlagets hjemmeside.
Bogens lektioner handler bl.a. om at tilpasse og retouchere et foto som skal printes eller trykkes, at vælge eller markere bestemte dele af et billede, at isolere forskellige dele af billeder i lag, at anvende masker til at isolere og bearbejde specifikke dele af et billede, at retouchere fotografier, at anvende malefunktionerne, at tegne kurver, at oprette simple illustrationer med vektorkurver, at bruge filtre til at opnå specialeffekter, at klargøre farvebilleder til tryk i to farver, at optimere billeder til brug på internettet, at animere udsnit af billeder, at fremstille og udskrive ensartede farver.
Lektionerne til denne udgave omfatter nye informationer om brugen af filbrowseren, herunder at definere egne arbejdsrum og at arbejde med de nye og effektive maleværktøjer. Bogens tidligere lektioner er opdateret til at omfatte nye kommandoer og værktøjer, som fx de nye værktøjer Reparationspenselværktøj, Korrektionsværktøj og Mønsterstempelværktøj.

UDDRAG AF INDHOLD: Lær arbejdsområdet at kende. Brug Filbrowseren. Grundlæggende fotokorrektion. Fortag en markering. Grundlæggende om lag. Masker og kanaler. Retouchér og reparér. Mal og redigér. Grundlæggende teknikker til penværktøjer. Vektormasker, kurver og former. Avancerede lagteknikker. Opret specialeffekter. Klargør billeder til tryk i to farver. Optimér webbilleder og grafikobjekter. Tilføj interaktive udsnit og overgange. Opret animerede webbilleder. Opsæt din skræm til farvestyring. Fremstil og udskriv ensartede farver. Stikordsregister.

UDGIVER:
Forlaget Libris (tidligere: IDG Forlag)
Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby
Tlf: 77 33 05 00, fax: 77 33 05 01
E-post: libris@libris.dk
Internet: www.libris.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk