[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Publisher 2002 for alle. Af Ulf S. Retsloff. 95 sider, 18,5 x 25,5 cm. Ill: 55 tegninger og figurer, 98 skærmbilleder. Pris kr 69,00.

Giver en let og overskuelig indføring i brugen af programmet Publisher. "Skønt du i Publisher har mulighed for at arbejde med både tekst og grafik, er der ikke tale om hverken et tekstbehandlingsprogram eller et grafikprogram, men derimod en kombination. Publisher er det, man populært kalder et sidelayoutprogram eller dtp-program. Som bruger har du et hav af udfoldelsesmuligheder, lige fra reklamematerialer, brochurer og visitkort til private lykønskningskort, invitationer og postkort. Derudover giver Publisher dig mulighed for at lave elektroniske publikationer i form af hjemmesider til internettet"(fra Indledning).
Hæftet er opbygget som en række af læreprocesser, hvor man føres igennem størestedelen af programmets værktøjer og arbejdsgange. Trin for trin kommer man rundt i programmet og lærer de fleste af de mange muligheder at kende. Man lærer bl.a. om tekst, grafik og multimedie, tabeller og publikationslayout. Man arbejder selv med og prøver i praksis, hvad der bliver beskrevet i teksten.
Udgivelsen har sin egen hjemmeside på internettet, hvor behandlingen af visse emner er placeret som online-tillæg. Dette gælder for Publishers web-funktioner samt specielle tips vedrørende scanning, publikationsudskrivning mv.
Hæftet er skrevet, så det kan benyttes af både begyndere og mere øvede brugere.

UDDRAG AF INDHOLD: Kom godt fra start (din første publikation; Publishers brugerflade; globale indstillinger; generel filhåndtering). Tekstfunktioner. Grafik og multimedie. Specielle funktioner (Publishers Masterside; brevfletning med Publisher; Publishers Designgalleri; OLE og andre programmer), Finpudsning og optimering. Layout og publicering. Stikordsregister.

UDGIVER:
Forlaget Libris (tidligere: IDG Forlag)
Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby
Tlf: 77 33 05 00, fax: 77 33 05 01
E-post: libris@libris.dk
Internet: www.libris.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk