[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Hvidsten-gruppen som Barner Andersen oplevede den. Ny udgave. Af Peter Laursen. 125 sider, 14,5 x 22 cm. Ill: 36 fotos, 1 tegning, 3 kort. Pris kr 148,00. [Udgivet 2002]

Denne udgave rummer et nyt forord (af Hvidsten-gruppens grundlægger Flemming Juncker). Desuden er udarbejdet nyt supplerende materiale: En dramatiseret videofilm 'Hvidsten-gruppen', og en ny værkstedsbog 'Det værste er at miste friheden'. Tidligere udgave 1984.

En bog om Danmarks bedst kendte modstandsgruppe, Hvidsten-gruppen.
I bogen (og i videofilmen) fortælles om spændende oplevelser bl.a. på Hvidsten-gruppens nedkastningsplads, hvor man modtog våben og sprængstoffer nedkastet med faldskærme fra engelske fly. "I samarbejde med Ole Geisler overtog Marius Fiil på Hvidsten Kro hurtigt den voksende modtageaktivitet på Blichers Hede øst for Hvidsten. Marius Fiil dannede sin berømte Hvidsten-gruppe, som nåede store resultater med modtagning af våben og sprængstoffer. Disse blev fordelt og brugt spredt over landet og bidrog afgørende til begivenhederne den 29. august 1943, hvor den danske samarbejdsregering gik af"(fra forord af Flemming Juncker).
I bogen fortælles også om tilfangetagelsen, om Hvidsten-gruppens dom, og om Barner Andersens ophold i tyske fængsler.
Peter Laursen har fulgt Barner Andersen - der var det yngste medlem af Hvidsten-gruppen - mens han besøgte skoler for at fortælle sine erindringer fra besættelsestiden. Skoleelevers spørgsmål og Barner Andersens svar gengives i bogen. Bogen indeholder Barner Andersens beretning om oplevelser med Hvidsten-gruppen og om tyske fængselsophold. Desuden gengives breve fra Hvidsten-gruppens medlemmer, og der er udrag fra Barner Andersens dagbog.
I samarbejde med Frihedsmuseet er Barner Andersens beretning visualiseret i billeder og illustrationer.
Bogen er først og fremmest tænkt anvendt i skolernes historieundervisning. Desuden for interesserede i besættelsestiden og modstandsbevægelsen.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvad kan det nytte? Vil I være med i Hvidsten-gruppen? 10-12 containere ad gangen. Oplevelser fra modtagepladsen. Marius Fiil vil selv afsted. Der lød et forfærdeligt brag! Arrestationen. Er I interesseret i flugt? Frygt ikke for dem, der kan slå legemet ihjel! De sidste breve. En sidste hilsen fra Danmark. 500 fanger på gårdtur. Rugbrød med savsmuld. Folke Bernadottes arbejde. Fra Barner Andersens dagbog - skrevet i tugthuset i Dreibergen, Tyskland. Kostplanen i tugthuset i Dreibergen. Bøger, der fortæller mere.

TILHØRENDE MATERIALE:
Videofilmen 'Hvidsten-gruppen' (45 min., pris kr 198,00) tilrettelagt af tv-produceren Peter Laursen. I filmen fortæller Barner Andersen, og flere episoder er dramatiseret med rekonstruktioner af scener fra nedkastningspladsen.
'Det værste er at miste friheden' (64 sider, pris kr 98,00). Værkstedsbog af Peter Laursen. med opgaver og rollespil. Dramatisering af nedkastning af våben, mv.

UDGIVER:
Forlaget Hellas
Kærbyvej 29, Hald St., 8983 Gjerlev J.
Tlf: 86 47 42 57
E-post: Hellas-forlaget@mail.tele.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk