[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Økologisk svineproduktion. 3. udgave. Af Erik Nørgaard. 35 sider, 21 x 21 cm. Ill: 15 farvefotos, 1 figur. Pris kr 50,00. [Udgivet 2002]

Aktualiseret udgave - tidligere udgave 1997.

Hæftet 'Økologisk svineproduktion' henvender sig til landmænd, der overvejer at lægge om eller starte en økologisk svineproduktion. Hæftet tager udgangspunkt i de spørgsmål man vil have i den situation og kan i øvrigt også bruges af studerende og andre med interesse for økologisk svineproduktion.
Produktion af økologisk svinekød er et relativt nyt fænomen, idet den første lovgivning om økologisk produktion er fra 1980'erne. Den økologiske svineproduktion udgør i 2002 mindre end en halv pct. af den samlede danske svineproduktion. Alligevel er det en særdeles betydningsfuld produktion, der opfylder behovet for at kunne tilbyde svinekød med den højeste grad af sikkerhed for specifikke opdrætsforhold og sporbarhed. "I økologisk husdyrproduktion er det vigtigt at skabe balance mellem ejendommens naturgrundlag og husdyrhold. Derfor tilstræber man, at mest muligt af foderet er dyrket på ejendommen, at indkøbt foder er af kendt kvalitet, og at der tages mest muligt hensyn til dyrenes naturlige hehov og adfærd med videre. ... Økologisk svineproduktion indebærer også, at grisene er meget ude. Der er krav om, at avlsdyr (søer og orner) holdes på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret. Alle svin på stald skal desuden have adgang til en udendørs løbegård hele året, og alle dyr skal have adgang til grovfoder hver dag. Desuden er der mindstekrav til størrelse og indretning af stalde til dyrene, indkøb af dyr, til forsyning med strøelse og anvendelse af medicin med videre i besætning"(fra indledning).
Hæftets kapitler omtaler økonomiske forhold, afsætning af økologisk svinekød, adgang til økologiske avlsdyr, regler for økologisk svineproduktion, indhegning, forsyning med vand og foder, stalde og hytter, dyrenes sundhed, arbejdskraftbehov, forhold vedrørende smågrise og slagtesvin, mv.
Sidst i hæftet er oplyst adresser på organisationer, virksomheder og kilder, hvor der kan hentes yderligere information og vejledning.

UDDRAG AF INDHOLD: Økologisk svineproduktion. Nøgletal og økonomi. Afsætning af økologisk svinekød. Økologiske dyr. Foder er en stor omkostning. Regler, kontrol og tilladelser. Omlægning til økologisk svineproduktion. Forudsætninger for økologisk produktion. Arbejdskraftbehov. Sunde økologiske svin. Hensynet til dyrenes adfærd og velfærd. God praksis i en sobesætning. Skab en god græsmark til søerne. Pas godt på pattegrisene. Økologiske smågrise. Slagtesvinehold. Opgaver i årets løb. Nyttige adresser og kilder.

UDGIVER:
Landbrugsforlaget
Landbrugets Rådgivningscenter
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N
Tlf: 87 40 55 00, fax: 87 40 50 85
E-post: brd@lr.dk
Internet: www.landbrugsforlaget.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk