Architectura. Arkitekturhistorisk Årsskrift 21. 216 sider, 21 x 27 cm. Ill: 41 fotos (24 i farver), 106 tegninger (45 i farver). Pris kr 225,00.

Indeholder 8 arkitekturhistoriske afhandlinger med temaet: Frederiksstaden i København 1749-1999.
Første artikel handler om overhofmarskal Adam Gottlob Moltke - manden bag anlægget og gennemførelsen af Frederiksstaden, og den som i Frederik 5's tyveårige regeringstid i enevoldskongens navn styrede landet. Der gives en skildring af Moltke med særligt henblik på hans år ved magten og "hans spændingsfyldte position mellem en kosmopolitisk verdensanskuelse og den nye danske nationale identitet."
Følgende artikel beskæftiger sig med mål og moduler for Amalienborg Plads og palæer, samt de tilstødende gader.
Så fortælles om Frederik Vs rytterstatue på Amalienborg Plads - et af hovedværkerne i nyklassicistisk billedhuggerkunst. Der gives et overblik over projektets historie og lægges vægt på at fremhæve franske og danske forhold, som belyser Salys planlægning af monumentet som en helhed i samspil med pladsens arkitektur, og på at følge den udvikling, der skete fra 1755 til 1774.
Den følgende artikel handler om Frederiksstadens 29 borgerhuse opført 1750-67.
En artikel ser på arkitektur og indretning af bydelens ni palæer - en række særligt fornemme byhuse.
Frederikskirken som kirkebygning og dens ideologiske status belyses i en artikel om bl.a. forbilleder og associationer i de enkelte bygningskomponenter.
Udgivelsen afsluttes med to artikler om henholdsvis Frederiksstadens hospitaler - Frederiks Hospital og Almindelig Hospital - og om en række haveanlæg, som over godt et halvt århundrede afløste hinanden, og som alle er væk - "disse haveanlæg fyldte hver for sig et område omfattende næsten halvdelen af det, der nu er Frederiksstaden, og de kom til at indtage en betydningsfuld plads i udviklingen af havekunsten her i landet."

UDDRAG AF INDHOLD: Adam Gottlob Moltke - mellem det kosmopolitiske og det nationale (af Ole Feldbæk). Plan og mål (af Harald Langberg). Frederiks Plads - J.F.J. Salys ryttermonument for Frederik V (af Emma Salling). Borgernes huse - intentioner og realiteter (af John Erichsen). Tema med variationer - bydelens ni palæer (af Hanne Raabyemagle). Kongens tempel - Frederikskirken som religiøst og politisk symbol (af Birgitte Bøggild Johannsen). Hospitaler (af Ulla Kjær). Haver (af Hakon Lund).
Register til Architectura 19-21 (forfatterregister, personregister).

UDGIVERE:

Selskabet for Arkitekturhistorie

Arkitektens Forlag
Strandgade 27 A, 1401 Kbh K
Tlf: 32 83 69 00, fax: 32 83 69 40
E-post: eksp@arkfo.dk
Internet: www.arkfo.dk

 

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Om FagBogInfo]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk