Politik i Mellemøsten. Af Birthe Hansen. 164 sider, 17 x 24 cm. Ill: 3 figurer, 4 kort. Pris kr 75,00.

Om den politiske udvikling i Mellemøsten i 90erne. Bogen behandler politik i Mellemøsten med vægt på perioden fra 1995 til efteråret 1998. Udgangspunktet er den fredsproces mellem de israelsk-palæstinensisk-arabiske parter, der blev sat i gang på Madridmødet i oktober 1991. "Frem til 1994 førte forhandlingerne til en række større resultater, men i 1995-96 kom processen i vanskeligheder. Processen er endnu uafklaret, og formålet med at beskrive denne mellemtid - mellem succes og ukendt fremtid - er at sætte fokus på, hvordan selve processen har påvirket parterne, samt på aspekter af aktuel mellemøstlig politik"(fra indledning).

Bogen består af en række analyser af udvalgte temaer. Der er især fokuseret på generelle udviklinger og på den israelsk-palæstinensiske fredsproces.
Kapitel 2 omhandler den israelsk-palæstinensiske konflikts rødder med fokus på den internationale dimension. Kapitel 3 behandler fredsprocessens start, der analyseres som en del af en større mellemøstlig reorganisering efter Den kolde Krigs ophør. Kapitel 4 går i dybden med den israelsk-arabiske konflikt med fokus på fredsprocessens start; i analysen er medtaget Israel, Jordan, Libanon, Palæstinenserne og Syrien. I kapitel 5 analyseres, hvorfor processen kom i vanskeligheder i 1996. Kapitel 6 analyserer Benjamin Netanyahus tilgang til fredsprocessen, og kapitel 7 behandler topmødet i USA i oktober 1998. I kapitel 8 anlægges et regionalt perspektiv, og den kommende arabiske lederskiftebølge ses som en af Mellemøstens store udfordringer. Et lille kapitel (9) følger statslederproblematikken op med et konkret eksempel i form af et essay om Jordans Kong Hussein. I kapitel 10 analyseres den irakiske udvikling og inspektørkrisen i 1997-98. Kapitel 11 diskuterer identitetsudviklingen i Mellemøsten efter Den kolde Krigs afslutning samt regionens 'størrelse' og udbredelse. I kapitel 12 fokuseres der på EU's og Danmarks forhold til konflikten. I kapitel 13 behandles den aktuelle bølge af islamisk fundamentalisme med vægt på forholdet mellem civilsamfundet og staten. Den palæstinensiske nation behandles i kapitel 14 ud fra teoretiske overvejelser om nations- og statsdannelser. Det sidste kapitel søger at opsummere de forskellige resultater og dermed skitsere nogle perspektiver for udviklingen i forholdet mellem de israelsk-palæstinensisk-arabiske parter.

UDDRAG AF INDHOLD: Kampen i og om fredsprocessen. Den israelsk-palæstinensiske konflikts rødder. Unipolaritet og Mellemøsten. Den israelsk-arabiske fredsproces. Fredsprocessen i vanskeligheder. Benjamin Netanyahus fredsdiskurs. Wye River-aftalen. Den arabiske lederskiftebølge. Møde med Kong Hussein. Den irakiske krise. Identitet i Mellemøsten. Den islamiske fundamentalisme. Danmark, Vesteuropa og Mellemøsten. Mod en palæstinensisk stat? Mellemøsten ved årtusindskiftet. Litteratur. Bilag.

UDGIVER:
Dansk Udenrigspolitisk Institut
Nytorv 5
1450 København K
Tlf: 33 36 65 65, fax: 33 36 65 66
E-post: dupi@dupi.dk
Internet: www.dupi.dk

 

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Om FagBogInfo]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk