Mellemøsten. Fornyelse og kontinuitet. Af Henrik Jespersen, Gorm Rye Olsen. 248 sider, 17,5 x 24 cm. Ill: 76 fotos, 31 figurer, 18 kort. Pris kr 198,00.

Giver et detaljeret billede af Mellemøstens historiske, politiske og økonomiske forhold. "Mellemøsten binder tre store kontinenter sammen - Europa, Afrika og Asien. Fra denne geografiske nøgleposition udspringer mange af de kulturelle, religiøse og økonomiske påvirkninger, der på godt og ondt præger verdens skæve gang"(fra Forord).
Første del indeholder artikler, der gennem tværgående temaer belyser forhold vedrørende det regionale samarbejde, konflikter, islams rolle, afhængigheden af olieproduktion, mv.
Anden del - hoveddelen af bogen - giver en gennemgang af de enkelte lande: Bahrain, De forenede Emirater, Egypten, Irak, Iran, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Oman, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Yemen. For hvert land gives et overblik over landets historie og politiske forhold, efterfulgt af en gennemgang af de økonomiske forhold. Afsnittet om det enkelte land indledes med et faktaoverblik.
Vægten i bogen ligger især på analyser og i mindre grad på kort og talmateriale. Til gengæld er der udvalgte internethenvisninger, hvor der kan søges nyere data.
Bogen kan danne grundlag for en større viden om regionens og ikke mindst befolkningens specielle vilkår, samt give en dybere indsigt i de enkelte lande.

UDDRAG AF INDHOLD: GENERELT. Mellemøsten midt i verden. Olie og udvikling. Økonomisk forandring. Politisk opbrud. Islam og politik. Militariserng. Befolkning. Vand og miljø. Bistand. LANDENE. Bahrain. De forenede Emirater. Egypten. Irak. Iran. Israel. Jordan. Kuwait. Libanon. Oman. Palæstina. Qatar. Saudi-Arabien. Syrien. Yemen.
Litteratur.

UDGIVER:
Mellemfolkeligt Samvirke
Borgergade 14, 1300 København K
Tlf: 77 31 00 00, fax: 77 31 01 01
E-post: ms@ms-dan.dk
Internet: www.ms-dan.dk

 

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Om FagBogInfo]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk