| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Torstorp - en tværfaglig
analyse af et boligkvarter i Høje Taastrup. Af Alex Vinther Larsen,
Gry Skrædderdal Schou, Line Rovelt Andreasen, Petur Hans Niclasen.
77 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 67 fotos, 10 tegninger, 6 figurer, 6 kort.
Pris kr 62,50. [Udgivet 2003]
I denne udgivelse ses nærmere
på kvarteret Torstorp i den københavnske forstad Høje
Taastrup - en bydel opført i 1980erne og begyndelsen af 1990erne.
Desuden præsenteres et planforslag, der søger at inddrage
både fysiske og sociale dimensioner i en bestræbelse på
at forbedre rammerne for skabelsen af kvartersidentitet i Torstorp.
Torstorp er blevet til
"i en arkitektonisk brydningstid, hvor man havde den funktionsopdelte
by som erfaringsmæssigt udgangspunkt, men efterhånden tog
afstand fra denne tanke og bevægede sig mod den integrerede by som
ideal for byplanlægningen. Dette resulterede i en opdeling i fire
små byer med tæt-lav bebyggelse adskilt af et åbent
grønt område knyttet sammen af en omkransende vold."
Udgivelsen tager udgangspunkt
i en tværfaglig analyse af boligkvarteret Torstorp. Gennem behandling
af såvel fysiske som sociale dimensioner søger rapporten
at identificere, hvilke tiltag der kan være hensigtsmæssige
i ønsket om at undgå boligforslumning og i stedet fremme
identitetsskabende processer. Rapporten bygger på den grundlæggende
antagelse, at identitet er afgørende, når en positiv udvikling
i et boligkvarter skal sikres via byplanlægning. Undervejs i rapporten
diskuteres problemstillinger vedrørende Torstorps struktur og organisering,
de trafikale forhold, et centralt beliggende grønt område,
beboerne, foreningslivet og forskellige boligformer. Desuden inddrages
relevante diskussioner af byplanlægningens idealer fra 1960erne
og frem, herunder forstaden, funktionsopdeling, små byenheder, blandede
boligformer og fremtidsværkstedsmetoden.
Fremstillingen er opdelt
i fire kapitler. Først behandles nogle fysiske dimensioner af kvarteret,
herunder den planhistoriske baggrund for dets opførelse, bebyggelsens
og trafiksystemets struktur samt det grønne område. Næste
kapitel behandler de sociale dimensioner, som har relevans for rapportens
fokus, nemlig hvilke forskellige aktører der er i kvarteret, samt
hvilke relationer disse har til hinanden. Her diskuteres desuden identitet
i forhold til Torstorp. På baggrund af disse analyser følger
i næste kapitel et planforslag, der argumenterer for en omstrukturering
af det grønne område samt opførelsen af et kvarterhus,
der blandt andet skal danne rammen om en lokal avis. Der afsluttes med
et metodekapitel.
Rapporten er udarbejdet
i forbindelse med et kursus med temaet: 'Forstaden - fremtidens by?'
UDDRAG AF INDHOLD: Kvarteret
Torstorp - fysiske dimensioner. Kvarteret Torstorp - sociale dimensioner.
Planforslag. Litteratur.
UDGIVER:
Læreanstalternes
Fælles Byplankursus
Kunstakademiets Arkitektskole
Philip de Langes Allé
10, 1435 København K
Tlf: 32 68 66 33
E-post: lfb@karch.dk
Internet: www.lfkurser.dk/lfb
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|