[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

City 2 i en bæredygtig urban proces. Af Ea Svendsen, Nikolai Hansen, Rasmus Jakobsen, Anders Rody Hansen. 80 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 27 fotos, 4 tegninger, 3 figurer, 5 kort. Pris kr 62,50. [Udgivet 2003]

Indeholder planforslag vedrørende City 2 i Høje Taastrup der søger at højne de sociale, økonomiske og økologiske dimensioner ved bæredygtig udvikling ved City 2.
Byplanlæggere har traditionelt kæmpet imod etableringen af indkøbscentre og de, som er blevet etableret, har ofte fået en ganske stedmoderlig behandling i planlægningsarbejdet. Man har opfattet indkøbscentre som en uacceptabel kommercialisering af det 'rigtige' byliv. I nærværende projekt tages ikke stilling til hvorvidt indkøbscentre er rigtigt eller forkert byliv, men der gøres op med berøringsangsten for disse steder. Projektets formål er at starte en proces der kan føre til en mere bæredygtig udvikling i og omkring City 2 i Høje Taastrup. City 2 er i dag at betragte som Høje Taastrups reelle bymidte. Det er her der er mennesker, liv, handel og et stort ressourceforbrug.
I projektet bliver City 2 analyseret ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Hvad er City 2's styrker, der kan udbygges og hvad er stedets svagheder, der kan rettet op på? Bæredygtighed forstås gennem hele projektet som både indeholdende en social, økonomisk og økologisk dimension.
Sidste halvdel af udgivelsen indeholder et plankatalog over 29 delforslag der kan føre til en mere bæredygtig udvikling i og omkring City 2. Kataloget er udarbejdet med det formål at være inspiration til at starte en løbende proces for udviklingen af City 2-området, som inddrager alle relevante aktører i planlægningsarbejdet.
Fremstillingen belyser en række spørgsmål vedrørende muligheder og visioner for City 2: "Kan man gøre City 2 til Høje Taastrups reelle bymidte? Kan man gøre City 2 til et mere indholdsrigt sted? Et sted der sprudler af liv, både ude og inde? Kunne det ikke være fedt hvis konsumoplevelserne blev afbalanceret med nogle andre oplevelser? Hvis der var sportsanlæg, musikscener og caféer udendørs om sommeren og skøjtebane om vinteren? En rigtig park! ... Kan det lade sig gøre at City 2 bliver et sted der er rigtig rart at være for alle? Og hvad med økologien - kunne man egentlig ikke få meget ud af at spare på og genvinde ressourcer på sådan et sted, hvor ressourcerne jo netop er samlede og koncentrerede?"(fra indledende kapitel).
Rapporten er udarbejdet i forbindelse med et kursus med temaet: 'Forstaden - fremtidens by?'

UDDRAG AF INDHOLD: Fredag eftermiddag i City 2. Planlægningens rolle og strategier for planlægning. Tværfaglighed. Afgrænsning af geografisk område. Aktører. Problemanalyse. Bæredygtig udvikling. Teknik, information eller formgivning. Katalog over planforslag. Plankatalog. Referencer.

UDGIVER:
Læreanstalternes Fælles Byplankursus
Kunstakademiets Arkitektskole
Philip de Langes Allé 10, 1435 København K
Tlf: 32 68 66 33
E-post: lfb@karch.dk
Internet: www.lfkurser.dk/lfb

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk