| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Høje Taastrup - en
forstad med aktivt byliv. Af Rasmus Astrup Christensen, Niels Bay Petersen,
Ingibjörg Huld Halldórsdóttir, Kasper Hyllested, Anna
Warberg Larsen. 71 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 14 fotos, 13 tegninger, 15
figurer, 11 kort. Pris kr 62,50. [Udgivet 2003]
I de senere år er der
i debatten om byplanlægning og byudvikling igen kommet fokus på
forstæderne. Denne udgivelse ser nærmere på forstadsproblematikken
i et område i Høje-Taastrup Kommune, som har nogle af de
karakteristika, der må anses for at være særlige for
en københavnsk forstad. "At Høje Taastrup er en forstad
til København vil de færreste betvivle, og den planlægning,
der er grundlaget for byen tager da også netop dette som udgangspunkt.
Formålet med den har således primært været at
etablere et område, som kunne give plads til den vækst, man
forudså København ville få. Forstæderne skulle
have gode, store boliger, grønne områder og mange fritidstilbud
- kvaliteter, som København ikke kunne byde på. Den væsentligste
kvalitetsforskel på byen og forstaden har således primært
været forskellen mellem deres funktioner"(fra Indledning).
Projektet er begrænset
til at arbejde med et udvalgt område i byen. Der er udvalgt et område
omkring storcentret City 2, der altid har skulle fungere som Vestegnens
alternativ til handelslivet i København. Det aktive byliv, der
foregår i Høje Taastrup, er indkapslet i City 2, så
de øvrige områder i byen fremstår mennesketomme og
forladte. Projektets formål er således at formindske de visuelle
og fysiske barrierer, der opdeler og adskiller byens områder og
dermed koncentrerer livet inde i storcentret.
Planforslaget deler
området op i tre mindre områder, hvor det er redskaber som
fortætning med en hensigtsmæssig funktionsblanding og skabelsen
af rekreative og kulturelle tilbud, der er i højsædet. Men
helheden skabes kun ved at kæde hele området sammen ved hjælp
af visuelle og fysiske links. Gennem de fysiske forbedringer skal byens
liv og de sociale forhold i området udvikles. Det opstillede planforslag
giver et realistisk bud på, hvordan der kan skabes en udvikling
til gavn for såvel City 2 som Høje Taastrup by. Der tages
udgangspunkt i de eksisterende rammer og planlægges for de nutidige
såvel som de fremtidige brugere af området.
Udgivelsen er opbygget
således, at der i kapitel 2 gennem analyser redegøres for
den problemstilling, der er beskrevet i indledningen. I kapitel 3 beskrives
målsætningen og strategien for et planforslag, og i kapitel
præsenteres planforslaget. I kapitel 5 diskuteres afslutningsvis
perspektiverne for implementering af planforslaget samt præsenteres
et formidlingsobjekt, der knytter sig til planforslaget.
Rapporten er udarbejdet
i forbindelse med et kursus med temaet: 'Forstaden - fremtidens by?'
UDDRAG AF INDHOLD: Analyser.
Målsætning og strategier. Beskrivelse af planforslag. Gennemførelse
af planforslag. Kilder. Bilag.
UDGIVER:
Læreanstalternes
Fælles Byplankursus
Kunstakademiets Arkitektskole
Philip de Langes Allé
10, 1435 København K
Tlf: 32 68 66 33
E-post: lfb@karch.dk
Internet: www.lfkurser.dk/lfb
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|