| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Grunddansk. Af Birger Reker
Holm. 199 sider, 17 x 23,5 cm. Med 50 illustrationer (2 i farver). Pris
kr 250,00. [Udgivet 10/10 2003]
En introduktionsbog til tekst-
og billedarbejde med forslag til hvordan epik, lyrik, drama, non-fiktion,
billeder og reklame kan behandles.
Bogen indeholder præsentation
af de mest almindelige genrer inden for fiktion (noveller, fabler, eventyr,
romaner, digte, skuespil) og non-fiktion (reklamer, annoncer, avisstof,
avisbilleder, læserbreve, mv).
Desuden bringes teksteksempler,
der omfatter tekster og tekstuddrag af bl.a. Frank Jæger, Vita Andersen,
Christian Winther, Michael Strunge, Kim Fupz Aakeson, Jan Sonnergaard,
H.C. Andersen, Mette Thomsen. Forfatterne til disse tekster præsenteres,
og teksterne er forsynet med opgaver. Der er i opgaverne lagt op til,
at eleverne skal forholde sig analytisk til bogens tekster og billeder,
ved at relevante danskbegreber bliver øvet, og eleverne herved
får forståelse for og bliver fortrolige med deres anvendelighed.
Bogen indeholder også
forskellige aktivitetsforslag, emner til stil samt oplæg til projektarbejde.
Til støtte for
tekstarbejdet er der i sidste del af bogen en gennemgang af de begreber,
som er benyttet i bogen - fx personkarakteristik, rim, komposition, synsvinkel,
tema, billedsprog, sprog og stil.
Bogen er primært
beregnet som introduktionsbog til dansk på erhvervsskolerne - men
den kan også benyttes på andre tilsvarende undervisningstrin.
Birger Reker Holm, folkeskolelærer,
er dansklærer på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.
UDDRAG AF INDHOLD: Tekstarbejde.
Den udvidede læseproces. Genre. Forspil. Non-fiktion.
Billede. Tegnestil. Reklame. Avisbilleder og blikfang. Læserbrev.
Personkarakteristik. Artikel. Interview. Kronik. Leder. Anmeldelse. At
skrive stil. Brainstorm - mindmap. Fiktion. Hovedgenrer.
Digt. Stribe. Forfatterportræt. Novelle. Fabel. Eventyr. Triviallitteratur.
Gyser. Krimi. Roman. Skuespil. Tv-spil. Hørespil. Se et skuespil.
Projektarbejde. Projektarbejdet. Læsning. Procesdagbog.
Procesrapport. Rapporten. Tegnsætning.
Begreber til tekst- og billedanalyse. Analyse. Argumentation.
Associationer. Beskrivelse. Billedanalyse. Billedsprog. Diskussion. Disposition.
Handling. Holdninger. Identifikation. Karakteristik. Kommunikation. Komparativ
analyse. Komposition. Layout. Miljø. Personkarakteristik. Perspektivering.
Resumé. Rim. Sprog og stil. Synopsis. Synsvinkel. Tegnestil. Tilgængelighed.
Analysemodeller til tekst- og billedanalyse. Eksamen
i dansk.
UDGIVER:
Forlaget Birgers Bøger
Johnsensvej 4, 3700
Rønne
Tlf: 56 95 60 99
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|