| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Ansigt til ansigt med ægypterne.
Dagligt liv langs Nilen ca. 1550-1070 f.Kr. 2. udgave. Af Torben Holm-Rasmussen.
124 sider, 17,5 x 25 cm. Ill: 13 farvefotos, 47 tegninger (1 i farver),
2 kort. Pris kr 175,00. [Udgivet 2003]
I denne udgave er teksten
uændret - bortset fra ganske små rettelser. "Den nye udgave
er imidlertid forsynet med en række farvebilleder, der enten erstatter
eller supplerer den gamle udgaves sort/hvide"(fra Forord).
En indføring i det
ægyptiske samfund og ægypternes tilværelse - i det gamle
Ægypten.
Bogen handler om Ægyptens
oldtidskultur og belyser de kulturelle, sociale, politiske og økonomiske
sider - samt hverdagslivet. Den tager sit udgangspunkt i arkæologisk
materiale, vægrelieffer og -indskrifter, samt papyrustekster. Disse
kilder redegøres der for i et indledende kapitel.
Bogen formidler oplysninger
om mange sider af samfundet: konger, embedsmænd, håndværkere,
slaver, boliger, skrift, undervisning, landbrug, gravrelieffers tilblivelse,
handel, lønforhold og priser, gravrøverier, ægteskab,
børn, mad og drikke, guder, templer, dødetro, grave, myter,
orakelvæsen, drømmetydning, mv.
Bogen er opdelt i 3
hoveddele. Første del omhandler politiske forhold, herunder magtfordelingen
og magtspillet mellem faraonen og forskellige befolkningsgrupper/enkeltpersoner.
Hertil kommer en behandling af den materielle produktion - dens teknologi,
organisation og produktionsfordeling - samt endelig en debat om hvilken
type økonomi, det gamle Ægypten havde.
I anden del sættes
der lys på intimsfæren, familielivet, herunder mænds
og kvinders forskellige vilkår og indbyrdes forhold - med glimt
af den ægyptiske dagligdag for 3.200 år siden.
Tredie del fokuserer
på tilværelsesforståelsen som den fremstår såvel
i 'statsreligionen' som i folketroen.
Bogen formidler en forståelse
af ægyptisk oldtidskultur til en bredere kreds af interesserede.
Kan desuden anvendes til undervisningsbrug i gymnasium og HF.
UDDRAG AF INDHOLD: Historisk
oversigt. Kilder. Samfundet, klasserne og arbejdet (de geografiske forudsætninger;
samfundspyramiden og livet på landet; livet i byerne; arbejdet i
Kongernes Dal og dets organisering; handelens verden; hvilken type økonomi
havde ægypterne; samfundskritik). Dagligliv ved Nilen - kærlighed,
ægteskab og familie (familien; kærlighed; ægteskab;
skilsmisse; børn; dagligdagen). Et liv med guderne - ægyptisk
religion er kultreligion (guderne; templet; myter; Aton-religionen; den
folkelige religion). Et liv efter døden. Kronologi og litteratur.
UDGIVER:
Forlaget Pantheon
Kløverbladsgade
17, 2500 Valby
Tlf: 36 45 18 78
E-post: Pantheon@mail.tele.dk
Internet: www.pantheon.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|