[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Anbefalede plantenavne. 2. udgave. Af Hans Arne Jensen, Folmer Arnklit, Jørgen Jensen. 372 sider, 17,5 x 24,5 cm. Ill: 62 tegninger (4 i farver). Pris kr 199,00. [Udgivet 2003]

Optryk som hæftet udgave. Tidligere indbunden udgave 2003.

Denne bog er den seneste, fuldstændigt reviderede fortegnelse over anbefalede plantenavne. Fortegnelser af denne art er blevet udarbejdet siden 1979 af Plantenavneudvalget, men det er første gang, at fortegnelsen udkommer i samarbejde med et forlag. "Anbefalede plantenavne udgives af Plantedirektoratet for at fremme en ensartet anvendelse af plantenavne i landbrug, gartneri, havebrug, naturforvaltning, undervisning m.v."(fra Forord).
Bogen indeholder ajourførte videnskabelige navne på mere end 7.700 plantearter. Den omfatter plantearter og slægter, der dyrkes og omsættes i Danmark, bl.a. danske og importerede kultur- og prydplanter, grønsager, træer og buske, og lægeplanter. Fortegnelsen omfatter også navne på en række ukrudtsarter. Desuden gives oplysninger om danske plantenavne, hvoraf en del er velkendte, mens andre er nye. Sidst men ikke mindst gør bogen det muligt at finde frem til de planter, der gemmer sig bag folkelige navne som 'hvidkål med asparges', 'brændende kærlighed', 'kotrin' og mange flere.
Fortegnelsen er delt i to dele. Første del angiver i alfabetisk orden de videnskabelige navne med det tilsvarende anbefalede danske navn. Anden del viser de danske navne i alfabetisk orden med angivelse af videnskabelige navne for hvert navn.
Bogen henvender sig til beskæftigede i gartnerier og planteskoler og inden for naturmedicin samt til blomsterhandlere, planteimportører, landmænd, botanikere, biologer, naturforvaltere og alle med interesse for plantenavne.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvilke planter er optaget i Anbefalede plantenavne? Valg af videnskabelige navne. Valg af danske navne. Synonymer.
Alfabetisk fortegnelse, videnskabelige navne.
Alfabetisk fortegnelse, danske navne.

UDGIVERE:

Plantedirektoratet

Gads Forlag
Klosterstræde 9, 1157 København K
Tlf: 33 15 05 58, fax: 33 11 08 00
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk