[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Barnemordersken på Aastrup. Ugifte mødre og uægte børn i et vendsysselsk landsogn i sidste halvdel af 1800-tallet. Af Agnete Birger Madsen. 64 sider, 21,5 x 20 cm. Ill: 17 fotos, 1 kort. Pris kr 95,00. [Udgivet 2/11 2003]

Denne bog handler om ugifte mødre og de børn, de fødte, i et almindeligt dansk landsogn i perioderne 1850-55 og 1875-80.
Hensigten er at belyse "vilkårene for ugifte mødre og uægte børn dengang: Hvad var mødrenes baggrund? Hvad gjorde de, når de skulle føde, og mens barnet var lille? Med andre ord, hvordan klarede de det, og hvad blev der af børnene?"(fra Forord).
Else Marie valgte at skjule det. Hun havde nemlig været igennem det hele to gange før, og tredje gang var ikke lykkens gang. Tværtimod! Det var strafbart, og hun risikerede fængsel på vand og brød. Else Marie 'kom til' at kvæle barnet med sine ben, da hun i al hemmelighed fødte det om natten i pigeværelset på Aastrup Hovedgård. Året var 1853. Det blev opdaget og hele den tragiske historie skrevet ind i politiprotokollen, da Else Marie blev afhørt sammen med madmor, husbond, to malkepiger og mejersken, som fandt barnet på bunden af Else Maries kiste.
Else Maries historie og 10 andre kvinders historie kan man læse om sidst i bogen. Hoveddelen af bogen indeholder beskrivelse af forholdene for i alt 71 kvinder og deres børn i et landsogn sydvest for Hjørring: Sct. Hans sogn. "Det kunne i princippet være et hvilket som helst sogn. Det er først og fremmest en afgrænsning af et område, hvilket er nødvendigt, når intentionen er at fremdrage konkrete, levede liv. Kun derved kan vi få noget at vide om almindelige mennesker og almindelige menneskers levevilkår, heriblandt de mange ugifte mødre og uægte børn."
I Sct. Hans sogn blev der født mange børn uden for ægteskab. I de to perioder blev ca. hver femte nyfødte registreret som uægte af præsten i Sct. Hans kirkebog. Det var de fattigste kvinder, der fødte uægte børn. Ikke bare døtre fra sognet, men også fra nabosognene. Det var dem, der blev gravide, og det gjorde de, mens de var tjenestepiger. Bogen fortæller om mødrenes baggrund, hvor de blev gravide, hvor de fødte, hvad de gjorde de første år, hvad der skete med barnet, m.m. Og der er omtale af fattigvæsen og forholdene på fattiggården i Sct. Hans-Sct. Olai Kommune. "Hvad børnene angår, så blev de fleste af dem sat i pleje, da de var små, og moderen kom i tjeneste igen. Nogle af børnene så ikke deres mor igen, andre gjorde, og nogle kom også til at bo hos hende igen. Et af de mest gennemgående træk er, at mange i løbet af barndommen boede flere forskellige steder, med forskellige værger. Barnet var som udgangspunkt en stor økonomisk byrde for en mor, der intet ejede. Den løn, hun kunne få som tjenstepige, var ikke nok til, at hun kunne forsørge sig selv og et barn, så derfor blev forsørgelsen afhængig af, hvad barnet kunne få fra barnefaderen eller fra fattigvæsenet. Pasningen af barnet blev derfor overdraget til den, der ville gøre det billigst"(fra Konklusion).
Bogen er en omarbejdet udgave af historiker Agnete Birger Madsens forskningsprojekt om uægte børn og ugifte mødre i Sct. Hans sogn i 1800-tallet.

UDDRAG AF INDHOLD: Mål og metode. Sct. Hans sogn og nabobyen Hjørring. Statistik. Graviditetsomstændigheder. Mødrenes geografiske og sociale baggrund. Fødeomstændigheder. Jordemoder. Alimentationssager. Moderen de første år efter den første fødsel. Efter anden, tredje, fjerde, osv. fødsel. Bryllupper. Børnene de første år. Fra plejebarn til fattiggårdsbarn. Fattige og fattigvæsenet i Sct. Hans-Sct. Olai Kommune. Konklusion. Levnedsbeskrivelser. Kilder og litteratur.

UDGIVER:
Vendsyssel historiske Museum
Museumsgade 3, 9800 Hjørring
Tlf: 96 24 10 50, Fax: 96 24 10 51
E-post: vhm@vhm.dk
Internet: www.vhm.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk