[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Hjerneskade og hverdagsliv. Af Dorthe Kildedal Nielsen. 111 sider, 16,5 x 23,5 cm. Ill: 4 figurer. Pris kr 149,00. [Udgivet 2003]

Denne bog er baseret på erfaringer fra et konkret projekt i Viborg Amt. I projektet sættes brugernes oplevelser i højsædet. Formålet er at synliggøre senhjerneskadedes egne oplevelser af hverdagslivets muligheder og begrænsninger efter endt behandling og genoptræning i den hensigt at videreudvikle den sociale amtskommunale indsats.
Bogen skildrer hverdagslivet for mennesker med sent erhvervet hjerneskade ud fra en omfattende interviewundersøgelse med 30 senhjerneskadede. Til forskel fra handicappede, som er født med en hjerneskade, er der for senhjerneskadede tale om en kolossal omvæltning fra at være normalt fungerende og til at skulle skabe sig en ny tilværelse som handicappet, idet erkendelsen af en fremtid som handicappet markerer et voldsomt vendepunkt i forhold til det enkelte menneskes liv og identitet.
Hensigten med undersøgelsen har været 1) at undersøge hvilke forhold, der ud over hjerneskaden i sig selv påvirker livssituationen, herunder muligheder og begrænsninger for at leve et acceptabelt socialt og aktivt liv, 2) at skabe grundlag for såvel en individuelt orienteret som samlet vurdering af behovet og mulighederne for socialt støttende foranstaltninger.
I bogen beskrives senhjerneskadedes subjektive oplevelser af barrierer for genetablering af et aktivt og socialt liv gennem fem forskellige typologier: Hjerneskaden, identiteten, relationerne, den sociale indsats samt materielle omstændigheder. Ud fra et udviklingsorienteret hverdagslivsperspektiv sættes fokus på senhjerneskadedes ønsker og behov for fremtiden, muligheder og begrænsninger i mødet mellem system og bruger samt erfaringer vedrørende metodeudvikling og brugerinddragelse i socialt arbejde med senhjerneskadede.

UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion (problemformulering og metode; det kvalificerede hverdagsliv). Interviewundersøgelsen. Brugernes skildring af fase 4. Hjerneskaden. Identiteten. Relationerne. Den sociale indsats. Senhjerneskadedes behov for fritids- og kulturaktiviteter - hvad siger brugerne? Konklusion. Litteratur. Appendix: Digte.

UDGIVER:
Aalborg Universitetsforlag
Niels Jernes Vej 6 B, 9220 Aalborg Ø
Tlf: 96 35 71 40, fax: 96 35 00 76
E-post: aauf@forlag.auc.dk
Internet: www.forlag.auc.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk