[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Recovery - at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. Af Alain Topor. 336 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 350,00. [Udgivet 30/10 2003]

Oversat af Kirsten Vagn Jensen. Original: Återhämtning från svåra psykiska störningar (Natur och Kultur, 2001).

Denne bog præsenterer aktuel viden om det at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. Desuden præsenteres resultater af en undersøgelse af det at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser ud fra de helbredtes perspektiv. "Hvad gør de mennesker der kommer sig efter alvorlige psykiske lidelser? Hvad er det der hjælper dem i denne proces? Disse to spørgsmål udgør vores fokus."
Begrebet 'helbredelse' forekommer sjældent i den psykiatriske litteratur, og der hersker en udbredt pessimisme med hensyn til muligheden for at komme sig for patienter med diagnoser som tyder på alvorlige psykiske lidelser. Disse patienter betragtes som kronisk syge.
Men er det muligt at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser? Er der et realistisk alternativ til en hovedsagelig medicinsk behandling? Hvilke faktorer spiller en rolle i denne sammenhæng?
Der findes videnskabelige undersøgelser, som viser, at mange patienter kommer sig efter alvorlige psykiske lidelser. Alligevel lever forestillingerne om fx skizofreniens kroniske forløb og uhelbredelighed videre mange steder inden for psykiatrien.
Forskningsresultater peger på "at en stor del af de patienter der diagnosticeres som psykisk svært forstyrrede, får det betydeligt bedre og tilmed kommer sig helt. Der savnes imidlertid stadig en entydigt dokumenteret relation mellem behandlingsindsatsen og bedringen og overbevisende forskningsresultater om hvad i behandlingsindsatsen der har medført at patienten er kommet sig. ... Hvis der stadig savnes effektive behandlingsindsatser for alvorlige psykiske lidelser, og et stort antal patienter med en sådan problematik alligevel kommer sig, hvad er det så der gør at disse patienters tilstand forbedres?"(fra Indledning).
Hvordan kan man bedst bidrage til helingsprocessen eller undgå at stå i vejen for den? Findes der allerede nu en professionalisme, som er baseret på nærhed og engagement i behandlings-arbejdet? Forfatteren hævder, at der ikke eksisterer nogen evidensbaseret metode, som passer til alle mennesker med samme diagnose. Der bør kunne tilbydes en mangfoldighed af forskellige metoder.
Bogen henvender sig til både studerende og færdiguddannede inden for psykiatri og socialt arbejde og til alle andre, som gerne vil vide mere om recovery.
Alain Topor er psykolog og chef for FoU-enheden ved SPO Psykiatrin Söder under Stockholms lens landsting. Han er en af de største kapaciteter på sit område i Skandinavien og benyttes ofte som taler og underviser ved konferencer og seminarer i Danmark.
'Recovery' er baseret på forfatterens doktorafhandling 'Managing the contradictions - Recovery from severe mental disorders' (2001).

UDDRAG AF INDHOLD: Del I. Kroniske sygdomme og det at komme sig. Sandsynligheden for at komme sig. Pessimismens årsager. Behandlinger og behandlingsresultater. Metoder til at komme sig. Del II. Forud for den empiriske undersøgelse. Fortællingens mening og meningens fortællling - en lang rejse. Materielle forudsætninger - hvornår, hvor og med hvad? Søgen efter et tabt jeg. Andre - med- og modaktører. At håndtere modsætningerne - det samensatte individ. Bilag. Litteraturliste. Register.

UDGIVER:
Hans Reitzels Forlag
Østergade 13, Postboks 1073, 1008 København K
Tlf: 33 38 28 00, fax: 33 38 28 08
E-post: hrf@hansreitzel.dk
Internet: www.hansreitzel.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk