[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Skolen i tiden - væsentlige
elementer i en fortsat it-udbygning. 2. udgave. Af Bent B. Andresen. 168
sider, 15 x 21 cm. Ill: 19 tegninger, 7 figurer. Pris kr 189,00. [Udgivet
19/9 2003]
Denne udgave er opdateret.
Desuden er der tilføjet et selvstændigt bilag - 'Dialogens
vilkår i skolen med og uden mure' - som vedrører visioner
om at bruge nettet og pædagogisk begrundede valg i forbindelse med
nye virtuelle rammer for skolens virke. Tidligere udgave 1999.
Giver beskrivelser af, hvad
man lokalt kan gøre for at sikre en hensigtsmæssig og målrettet
it-skoleudvikling. Der gives ligeledes gode råd til, hvordan man
sikrer at skolens brug af informations- og kommunikationsteknologier bliver
til gavn for både lærere og elever, hvorledes man kan gardere
sig mod fejlinvesteringer og fejldispositioner, og hvad man især
bør lægge vægt på ved it-anvendelsen.
For at leve op til kravet
om fuld integration af informations- og kommunikationsteknologier i undervisningen
har mange lærere behov for efteruddannelse på it-området.
I bogen beskrives en metode til at kortlægge behovet for efteruddannelsesindsatsen
og tilrettelægge denne, så man får det størst
mulige udbytte af den. Der redegøres for, hvorledes man kan opnå
det optimale udbytte af efteruddannelsesindsatsen ved at kortlægge
behovet for it-kompetencer hos skolens lærerteams og sammenholde
dette med behovet for it-kompetenceløft, som er nødvendige
for at realisere skolens it-udviklingsplaner.
En hensigtsmæssig
udvikling på it-området forudsætter, at man formulerer
it-handlingsplaner for udvikling af skolens læringsmiljø.
Bogen beskriver, hvorledes man kan udarbejde og udmønte sådanne
it-planer, der omfatter helheden af skolens pædagogiske og organisatoriske
udvikling. Hensigten hermed er bl.a. at eleverne skal udvikle tidssvarende
arbejdsvaner og it-kompetencer i løbet af deres skoletid. Det betyder,
at man lokalt må fastsætte mål for elevernes udvikling
af it-kompetencer. I bogen beskrives nogle eksempler på, hvordan
man kan gøre det.
En faktor, der har stor
betydning for en vellykket it-integration, er muligheden for at få
pædagogisk it-vejledning på den enkelte skole. En eller flere
it-vejledere, der kan informere, rådgive og stimulere lærere
og elever lokalt på skolen, er en erfaringsmæssigt effektiv
måde at give denne assistance på. it-integrationen har således
skabt behov for en tostrenget indsats for it-support, der udover det tekniske
tilsyn omfatter en pædagogisk it-vejlederfunktion. I bogen beskrives
denne funktion. Særligt omtales vejlederes rolle i forbindelse med
gennemførelse og evaluering af lokale it-kurser og ved udformning
og udmøntning af lokale handleplaner på it-området.
UDDRAG AF INDHOLD: Behov for
it-kompetencer. It-handleplaner. Elevernes it-kompetencer. Pædagogiske
scenarier. Pædagogisk it-vejledning. Vedvarende it-læring.
Sammenfatning - om at skabe kollektiv forandring. Litteratur. Bilag: Dialogens
vilkår i skolen med og uden mure - en håndbog til brug ved
pædagogisk begrundede valg om brug af netdialog i skolen.
UDGIVER:
Kroghs Forlag
Chr. Hansens Vej 3,
7100 Vejle
Tlf: 75 82 39 00, fax:
75 82 32 71
E-post: kf@kroghsforlag.dk
Internet: www.kroghsforlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N
mailto:frodes@image.dk
|